0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Eske Aasvang (t.v.) og Christian Meyhoff (t.h.) har sammen med Helge Sørensens fra DTU siden 2016 arbejdet på et system, der kan overvåge kritisk syge patienter. Det kommer nu coronasyge til gode.

Håb for pressede sygehuse: Fra næste uge kan coronapatienter passes af en computer

To læger og en forsker har udviklet en kunstig intelligens, der giver sundhedspersonale mulighed for at passe coronapatienter uden hele tiden at skulle være i tæt kontakt med de smittede. På sigt vil patienterne også kunne blive indlagt i eget hjem, hvor deres tilstand overvåges på afstand.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsvæsenet er presset. Der er ikke personale nok, ikke værnemidler nok og på sigt ikke plads nok til at tage sig af de mange coronapatienter, der forventes at blive indlagt i løbet af de næste uger.

Men to danske læger og en forsker har udviklet en kunstig intelligens, der allerede fra næste uge vil kunne hjælpe sygehusene med at løse en del af problemerne.

Systemet kan overvåge alvorligt syge, men stabile coronapatienter. På den måde kan personalet undgå løbende at gå ind på isolationsstuerne, hvilket reducerer risikoen for smittespredning, ligesom sygehusene kan spare på vigtige værnemidler og bruge personalets tid så effektivt som muligt.

På sigt vil det også være muligt at indlægge patienter på hoteller, hvor værelserne kan omdannes til isolationsstuer, der kan overvåges via en computer.

Allerede i næste uge vil de første 65 coronapatienter få monteret måleudstyr på kroppen og blive tilsluttet det nye overvågningssystem.

Det kan lade sig gøre, fordi projektet netop har fået en bevilling på 3,9 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, som gør det muligt at rulle teknologien ud på tre hospitaler i hovedstadsområdet samt Odense og Aarhus Universitetshospital.

Kan hjælpe lige nu og her

Projektet, der går under navnet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress) har været i gang siden 2016 og har tidligere fået støtte fra Innovationsfonden og Kræftens Bekæmpelse. De seneste to år har forskerholdet testet deres teknologi på hjerte- og lungesyge samt cancerpatienter, der har været gennem en større operation.

Men for tre uger siden kiggede de på hinanden og besluttede, at de ville bruge systemet til også at hjælpe coronapatienter, siger Eske K. Aasvang, der er en af de tre initiativtagere til projektet. Til dagligt arbejder han som forskningsansvarlig på anæstesiafdelingen ved Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.

Eske K. Aasvang er glad for, at forskningsprojektet nu kan komme både hans kollegaer og coronapatienterne til gode.

»Vi havde midlertidigt stoppet al forskning, fordi vi ikke ville risikere at bære smitte fra personale til patienter. Men vi kunne se, hvilken vej det gik med coronaepidemien, og vi har teknologi, som kan hjælpe lige nu og her«, siger han.

Reducerer brug af værnemidler

Systemet kan særligt gøre en forskel for de patienter, der er indlagt på sengeafsnit.

Mens hver intensivpatient bliver overvåget døgnet rundt af en sygeplejerske, skal personalet på sengeafsnit om natten holde øje med ti eller flere patienter ad gangen.

»Mange forestiller sig, at man på et hospital er overvåget hele tiden. Men på sengeafdelingerne har patienter som regel ikke måleudstyr på, og det betyder, at der kan ske forværringer i deres tilstand uden varsel«, forklarer Christian S. Meyhoff, der er forskningsansvarlig overlæge på Bispebjerg Hospitals anæstesiafdeling.

Ideen er i virkelighed meget banal

Hvis patienten ser ud til at være stabil, vil sygeplejerske typisk tage stikprøver på væsentlige værdier som puls og blodtryk et par gange i døgnet.

»Det svarer lidt til, at man styrer et fly, men kun åbner øjnene hver ottende time«, siger Eske K. Aasvang.

Her kan det kliniske supportsystem WARD, der monitorerer patienterne døgnet rundt, levere langt bedre resultater, fordi det automatisk analyserer tidlige tegn på kritiske tilstande.

Desuden slipper sygeplejerskerne for at skulle tage værnemidler på, hver gang de skal tage en prøve, og på den måde kan systemet også hjælpe med at spare på blandt andet mundbind og kitler, som i høj grad er en mangelvare.

»Ud over det er det tidskrævende, når sygeplejersken hver gang, når hun skal ind til en patient, skal have værnemidler af og på. Det kan der godt gå tyve minutter med, og hos nogle patienter skal der måles værdier én gang i timen«, siger forklarer Eske K. Aasvang.

Det betyder, at WARD kan frigøre ressourcer og samtidig være med til at reducere smittespredning, fordi personalet ikke er nødt til permanent at være i kontakt med de syge.

Et plaster og en computer

Systemet fungerer ved, at patienterne blandt andet får et plaster på brystkassen, en iltmåler på pegefingeren og et armbånd om håndleddet. De data, som bliver indsamlet, bliver analyseret og fortolket af en computer, som så sender alarmer til de tablets, sundhedspersonalet i forvejen bruger, når patientens tilstand forværres.

»Ideen er i virkelighed meget banal«, lyder det fra Eske K. Aasvang. Men den kan blive en stor hjælp i praksis.

Både Christian S. Meyhoff og Eske K. Aasvang arbejder som læger til hverdag, og WARD er udviklet i samarbejde med læger og sygeplejersker for at sikre, at systemet spiller optimalt sammen med personalets hverdag.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Bl.a. patientens blodtryk, puls og hjerterytme bliver overvåget og analyseret af systemet, der sender alarmer til personalet, når der sker en forværring.

Indtil nu er teknologien testet på 700 patienter, og de foreløbige resultater peger på, at systemet opdager op til 20 gange flere afvigende værdier, end læger og sygeplejersker gør.

»Jeg arbejder selv på intensivafdelingen på Bispebjerg, hvor jeg tager imod coronapatienter«, siger Christian S. Meyhoff.

»Men hvis jeg ligger og sover, og en patient på et sengeafsnit pludselig bliver dårlig klokken 4 om natten og bør komme på intensiv, er det ikke sikkert, at sygeplejerskerne ringer til mig, fordi det kan være, at de slet ikke opdager forværringen. Her har vores system en kæmpe fordel, fordi det løbende holder øje«.

Kan forudsige forværring

De matematiske modeller, som algoritmerne bygger på, er udviklet i samarbejde med læger og forskere fra DTU Sundhedsteknologi.

Teamet vil i løbet af de næste dage justere WARD systemet, så det udelukkende har fokus at finde de komplikationshændelser, der er relevante for patienter smittet med covid-19.

Helge B.D. Sørensen er forsker ved DTU Sundhedsteknologi og har sammen med lægerne Aasvang og Meyhoff det overordnede ansvar for projektet.

»Vi har to års erfaring med at måle og analyse på højrisikopatienter, og den store erfaring kommer os virkelig til gavn nu. Det gør, at vi på forhånd har løst en masse teknisk-videnskabelige opgaver«, siger han.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

På en tablet kan sundhedspersonalet se, om der er ændringer i patienternes tilstand. På den måde kan en sygeplejerske holde øje med mange coronasyge på én gang, uden at skulle komme tæt på dem.

WARD-systemet bliver løbende optimeret, så det kan opdage mønstre i sygdomsudviklingen og på den måde hjælpe med at forbedre behandlingen af coronapatienter.

Annonce

»Og jo flere patientdata vi får, jo bedre modelleringsmuligheder får vi«, siger Helge Sørensen.

»Vi forventer i den kommende tid at finde nye sammenhænge mellem forskellige signaler og hændelser. Lægerne er vant til at vurdere et signal eller få signaler ad gangen. Men med computeren kan vi analysere langt mere komplicerede sammenhænge mellem forskellige hændelser og signaler fra kroppen«.

Forskerne forventer, at systemet på sigt vil kunne varsle om en forværring i patientens tilstand et kvarter, før den indtræder.

Begynder i næste uge

I øjeblikket har forskerholdet 65 enheder, som kan holde øje med patienter. Projektteamet er dog i dialog med Danske Regioner for at få indkøbt flere.

»Setuppet har ingen begrænsninger, og vi håber, at regionerne vil overveje at købe flere enheder. Og i en situation som denne gælder det om at handle hurtigt«, siger Eske K. Aasvang, der har været i kontakt med blandt andet Martin Geertsen, der er sundhedsordfører for Venstre og medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Vores system har en kæmpe fordel, fordi det løbende holder øje

På sigt vil der også være mulighed for, at patienter kan overvåges i eget hjem, eller at man kan indrette isolationsstuer på patienthoteller. En af fordelene ved det vil være, at smittespredningen kan begrænses yderligere, og at hospitalerne ikke bliver overbelastet.

»Hvis sygehusene er tæt på at være fyldte, kan vi vente med at indlægge de stabile patienter og i stedet holde øje med dem på afstand. Det har også stor betydning for sikkerheden, da vi så undgår, at de kan sprede smitten til andre patienter og personale på sygehuset«, siger Christian S. Meyhoff.

Ifølge Helge Sørensen er det kun et spørgsmål om om få tekniske udfordringer vedr. datatransmission, før WARD også kan bruges i private hjem.

»Vi skal lige have sikret, at data bliver sendt i den rigtige form via wifi. Vi har en plan for, hvordan vi skal gøre det. Det er dog ikke det, der er fokus på i første omgang«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Hen