0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

350 personer er nu indlagt med corona

Onsdag er 34 personer indtil videre døde, mens de var smittet med coronavirus. Det er to flere end tirsdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

Antallet af syge, der bliver indlagt på danske sygehuse, stiger fortsat.

Sundhed

Antallet af personer, der bliver indlagt på sygehusene med coronavirus, fortsætter med at stige.

Onsdag er 350 personer indlagt med coronavirus. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut. Tirsdag var 301 personer indlagt med virusset.

I alt 34 personer er indtil videre døde, mens de var smittet med virusset. Det er to flere end tirsdag.

Ud af de 350 personer, der er indlagt i øjeblikket, befinder 87 af dem sig på en intensivafdeling. 76 af dem på intensiv har lige nu brug for respirator.

Onsdag er i alt 1715 danskere blevet testet positiv for coronavirus. Det er 138 flere end tirsdag.

Der formodes at være store mørketal, da det indtil videre kun har været personer med stærke symptomer, der er blevet testet.

14.870 er indtil videre blevet testet for coronavirus.

Overvægt af mænd med smitten

Det er fortsat mænd, som i større grad bliver testet positiv. Af de 1715 bekræftede tilfælde er 60 procent mænd.

Det har flere gange lydt fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at lande skal teste mere for at få bugt med det smitsomme virus.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har dog udtalt, at WHO's opfordring ikke er møntet på Danmark.

Det har han siden beklaget, og på et pressemøde tirsdag om status på coronaudbruddet lød det fra Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at de er enige om, at flere skal testes.

Globalt er mere end 400.000 personer nu blevet konstateret smittet med virusset. Samlet er der registreret næsten 19.000 dødsfald hos personer, som bar rundt på virusset.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere