Efter et par dage, hvor der er blevet sået alvorlig tvivl om den danske strategi mod coronavirus, forsøger en af de øverste ansvarlige for den danske indsats nu at forklare, hvorfor Danmark forsøger at afbøde epidemiens konsekvenser frem for at inddæmme smitten.
Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, SSI, lægger samtidig ikke skjul på, at han er uenig i det budskab, der er strømmet fra verdenssundhedsorganisationen WHO, om at lande skal teste, teste og teste sig gennem epidemien, isolere alle syge og sætte deres kontakter i karantæne for at bryde smittekæderne.
»Så skubber vi bare problemet foran os, fordi denne virus er noget, som populationen skal igennem før eller siden«, siger Kåre Mølbak, der er overlæge i infektionsepidemiologi og professor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.
Det skal ske i et tempo, hvor sundhedsvæsnet ikke bliver sat under et så gevaldigt pres, at det ikke længere kan behandle samfundets mest syge borgere, sådan som vi ser i store europæiske lande som Italien og Spanien, der tilsammen har over halvdelen af verdens registrerede dødsofre for corona. Men før eller siden, siger Mølbak, skal de fleste af os smittes med covid-19. Det er epidemiens lov.
»Det er det, som er problemet med det, som WHO siger. De forestiller sig, at man kan inddæmme smitten, men det mener jeg er totalt passé«.
Af den danske risikovurdering fremgår, at Statens Serum Institut vurderer, at smitten i bedste fald kan halveres som følge af de igangsatte tiltag, og »dermed vil epidemikurvens form flade ud, hvilket vil have en mærkbar effekt på belastningen af sundhedssystemet«.
Hvis vi derimod følger WHO’s anbefaling til punkt og prikke, opnår vi ifølge Kåre Mølbak ikke den samme flokimmunitet, hvor store dele af befolkningen bliver smittet under epidemiens første bølge og dermed bliver immune over for sygdommen. Og så risikerer vi, at næste bølge af epidemien til efteråret bliver så høj, at den skyller sundhedsvæsnet omkuld.
Politiken har forelagt hans pointer for WHO, som skriftligt har svaret, at »ethvert land må træffe sine egne beslutninger ud fra sin egen risikovurdering og de gældende forhold«.
Kåre Mølbak taler ikke kun fra sin position som Sundhedsstyrelsens og regeringens øverste rådgiver om epidemien. For en uge siden blev han udpeget som én af syv eksperter, som skal rådgive EU-Kommissionen i kampen mod covid-19. Men ligesom Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har han fået kritik for, at Danmark var for længe om at reagere på spredningen af coronavirus. Eksperter har kritiseret, at de danske myndigheder interesserer sig for lidt for at finde de coronasyge danskere.
»Jeg kan slet, slet ikke se det for mig«
Hvis jeg bliver syg med noget, der kan være covid-19, skal jeg isolere mig fra min kone og min datter i vores hjem, holde høj hygiejne og spritte de ting af, som vi alle bruger. Vi ved fra eksempelvis Kina, at en stor del af coronasmitten sker i husstanden. Er det overhovedet realistisk at tro, at man ikke smitter hinanden ved hjemmeisolation?
»Hjemmekarantæne, som det hedder, er ikke en perfekt beskyttelse. Men alternativet ville være karantænelejre, hvor der også ville være ret meget smitte, så derfor tænker vi, at det her er den bedste måde at gøre det på. Der er rigtig dårlige eksempler på steder, hvor man har forsøgt at lave karantænelejre. Vi har også det naturlige eksperiment med krydstogtskibet ’Diamond Princess’ (ud for Japans kyst, red.) som et worst case-scenario. Der forsøgte man at sige, at folk skulle være i karantæne i deres kahytter, men alligevel endte det med, at over 20 procent blev smittet«.
Er der ikke ret stor risiko for, at man smitter hinanden i eget hjem, hvis én i husstanden er syg. Man skal være meget disciplineret for at undgå det?
»Jo, men WHO’s rapport om Kina tyder på, at der også er en ret stor del, som ikke bliver smittet. Det gør ikke så meget, at man bliver smittet, hvis man ikke har svær sygdom eller er en ældre og svækket person. Målet med vores strategi er ikke nødvendigvis at stoppe smitten, men det er at opbygge en flokimmunitet på en kontrolleret måde, så sundhedsvæsnet ikke knækker«.
Så det er ikke et problem, at jeg smitter min familie med coronavirus, medmindre de er i risikogruppen?
»Præcis. De skal ikke smitte videre, så de skal ikke bringe smitten ud af hjemmet. Men det er jo ikke noget mål i den danske strategi at stoppe smitten. Hele Europa er indstillet på, at der skal opbygges en flokimmunitet«.
Hvad vil det sige?
»At virus ikke kommer tilbage«.
Du siger, at smitten med coronavirus ikke kan inddæmmes. Hvorfor?
»Det kan man gøre i starten af en epidemi. Der kan man prøve at dæmme den ind, så længe der er meget begrænset smitte i samfundet, og man med sikkerhed kan finde de syge. Men dette er en sygdom, som ofte har milde og meget ukarakteristiske symptomer, og man kan ikke med sikkerhed se, at det er en patient, som har covid-19, det kan lige så godt være alle mulige andre luftvejsinfektioner«.
»Den smitter også meget tidligt i sygdomsforløbet i modsætning til sars, som smittede meget sent i sygdomsforløbet, så strategien med at finde alle cases og isolere dem, teste deres kontakter, sætte dem i karantæne og følge op på dem, den holder altså ikke i en sygdom, der er så udbredt i befolkningen, som vi må antage, at den er, også i Danmark«.
Men kunne man have gjort det, hvis man fra starten havde fået inddæmmet alle de skiturister, som kom hjem, og alle deres kontakter?
»Ja, men så var smitten kommet ind på en anden måde«.
