0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kåre Mølbak er uenig med WHO: Det er »totalt passé« at inddæmme smitten

En stor del af befolkningen skal smittes med covid-19 under den første bølge af epidemien for at undgå, at næste bølge slår for hårdt. Det giver ikke mening at finde og isolere alle de syge, siger Kåre Mølbak fra SSI.

Mette Dreyer/POLITIKEN
Tegning:: Mette Dreyer/POLITIKEN
Sundhed

Efter et par dage, hvor der er blevet sået alvorlig tvivl om den danske strategi mod coronavirus, forsøger en af de øverste ansvarlige for den danske indsats nu at forklare, hvorfor Danmark forsøger at afbøde epidemiens konsekvenser frem for at inddæmme smitten.

Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, SSI, lægger samtidig ikke skjul på, at han er uenig i det budskab, der er strømmet fra verdenssundhedsorganisationen WHO, om at lande skal teste, teste og teste sig gennem epidemien, isolere alle syge og sætte deres kontakter i karantæne for at bryde smittekæderne.

»Så skubber vi bare problemet foran os, fordi denne virus er noget, som populationen skal igennem før eller siden«, siger Kåre Mølbak, der er overlæge i infektionsepidemiologi og professor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet.

Det skal ske i et tempo, hvor sundhedsvæsnet ikke bliver sat under et så gevaldigt pres, at det ikke længere kan behandle samfundets mest syge borgere, sådan som vi ser i store europæiske lande som Italien og Spanien, der tilsammen har over halvdelen af verdens registrerede dødsofre for corona. Men før eller siden, siger Mølbak, skal de fleste af os smittes med covid-19. Det er epidemiens lov.

»Det er det, som er problemet med det, som WHO siger. De forestiller sig, at man kan inddæmme smitten, men det mener jeg er totalt passé«.

Af den danske risikovurdering fremgår, at Statens Serum Institut vurderer, at smitten i bedste fald kan halveres som følge af de igangsatte tiltag, og »dermed vil epidemikurvens form flade ud, hvilket vil have en mærkbar effekt på belastningen af sundhedssystemet«.

Hvis vi derimod følger WHO’s anbefaling til punkt og prikke, opnår vi ifølge Kåre Mølbak ikke den samme flokimmunitet, hvor store dele af befolkningen bliver smittet under epidemiens første bølge og dermed bliver immune over for sygdommen. Og så risikerer vi, at næste bølge af epidemien til efteråret bliver så høj, at den skyller sundhedsvæsnet omkuld.

Politiken har forelagt hans pointer for WHO, som skriftligt har svaret, at »ethvert land må træffe sine egne beslutninger ud fra sin egen risikovurdering og de gældende forhold«.

Kåre Mølbak taler ikke kun fra sin position som Sundhedsstyrelsens og regeringens øverste rådgiver om epidemien. For en uge siden blev han udpeget som én af syv eksperter, som skal rådgive EU-Kommissionen i kampen mod covid-19. Men ligesom Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har han fået kritik for, at Danmark var for længe om at reagere på spredningen af coronavirus. Eksperter har kritiseret, at de danske myndigheder interesserer sig for lidt for at finde de coronasyge danskere.

»Jeg kan slet, slet ikke se det for mig«

Hvis jeg bliver syg med noget, der kan være covid-19, skal jeg isolere mig fra min kone og min datter i vores hjem, holde høj hygiejne og spritte de ting af, som vi alle bruger. Vi ved fra eksempelvis Kina, at en stor del af coronasmitten sker i husstanden. Er det overhovedet realistisk at tro, at man ikke smitter hinanden ved hjemmeisolation?

»Hjemmekarantæne, som det hedder, er ikke en perfekt beskyttelse. Men alternativet ville være karantænelejre, hvor der også ville være ret meget smitte, så derfor tænker vi, at det her er den bedste måde at gøre det på. Der er rigtig dårlige eksempler på steder, hvor man har forsøgt at lave karantænelejre. Vi har også det naturlige eksperiment med krydstogtskibet ’Diamond Princess’ (ud for Japans kyst, red.) som et worst case-scenario. Der forsøgte man at sige, at folk skulle være i karantæne i deres kahytter, men alligevel endte det med, at over 20 procent blev smittet«.

Er der ikke ret stor risiko for, at man smitter hinanden i eget hjem, hvis én i husstanden er syg. Man skal være meget disciplineret for at undgå det?

»Jo, men WHO’s rapport om Kina tyder på, at der også er en ret stor del, som ikke bliver smittet. Det gør ikke så meget, at man bliver smittet, hvis man ikke har svær sygdom eller er en ældre og svækket person. Målet med vores strategi er ikke nødvendigvis at stoppe smitten, men det er at opbygge en flokimmunitet på en kontrolleret måde, så sundhedsvæsnet ikke knækker«.

Så det er ikke et problem, at jeg smitter min familie med coronavirus, medmindre de er i risikogruppen?

»Præcis. De skal ikke smitte videre, så de skal ikke bringe smitten ud af hjemmet. Men det er jo ikke noget mål i den danske strategi at stoppe smitten. Hele Europa er indstillet på, at der skal opbygges en flokimmunitet«.

Hvad vil det sige?

»At virus ikke kommer tilbage«.

Du siger, at smitten med coronavirus ikke kan inddæmmes. Hvorfor?

»Det kan man gøre i starten af en epidemi. Der kan man prøve at dæmme den ind, så længe der er meget begrænset smitte i samfundet, og man med sikkerhed kan finde de syge. Men dette er en sygdom, som ofte har milde og meget ukarakteristiske symptomer, og man kan ikke med sikkerhed se, at det er en patient, som har covid-19, det kan lige så godt være alle mulige andre luftvejsinfektioner«.

»Den smitter også meget tidligt i sygdomsforløbet i modsætning til sars, som smittede meget sent i sygdomsforløbet, så strategien med at finde alle cases og isolere dem, teste deres kontakter, sætte dem i karantæne og følge op på dem, den holder altså ikke i en sygdom, der er så udbredt i befolkningen, som vi må antage, at den er, også i Danmark«.

Men kunne man have gjort det, hvis man fra starten havde fået inddæmmet alle de skiturister, som kom hjem, og alle deres kontakter?

»Ja, men så var smitten kommet ind på en anden måde«.

Annonce

Hvordan kan du være så sikker på det? Det er svært at forstå, at man ikke kunne bremse den på en eller anden måde, da den kom ind?

»Fordi den er så smitsom. Fordi den smitter allerede, inden du har symptomer. Fordi der ikke er noget karakteristisk, man kan kende den her sygdom på. Det, som er problemet med nogle af de eksperter, som WHO har, er, at de har deres erfaring fra bekæmpelse af sars og polio og andre sygdomme, som har et ret karakteristisk mønster. Det har den her coronavirus ikke. Derfor er der ingen vej uden om, at vi skal få noget immunitet i befolkningen. Det er den første bølge, som er den værste. De næste bliver mildere, og på et tidspunkt vil 40-60 procent af befolkningen have fået sygdommen, og den vil finde en balance, hvor den bliver en naturlig infektion blandt alle mulige andre«.

Hvad er det, som WHO ikke har ret i, i forhold til om man kan inddæmme smitten ved at teste alle og isolere alle, som er syge?

»Hvordan skulle man dog have mulighed for at gøre det i et land som Indien eller på det afrikanske kontinent? Jeg kan slet, slet ikke se det for mig, i forhold til de ressourcer som de har. Det er noget, man kan gøre i små øsamfund eller i ekstremt ressourcestærke samfund. Men på store kontinenter kan man ikke gøre det. Virus vil bestandigt blive genintroduceret. Det vil sige, at man nærmest skal lave en form for grænsekontrol for at finde ud af, om man har immunitet mod sygdommen eller bærer den. Så selv om det lyder meget enkelt, er det ikke noget, som kan gennemføres i praksis i den globaliserede verden, vi lever i«.

Så der er noget, WHO har misforstået, i forhold til hvad man kan gøre i Danmark?

»Ja, det er min vurdering«.

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kåre Mølbak (nr. to fra venstre) er som faglig direktør for infektionsberedskab ved Statens Serum Institut en central rådgiver for regeringen.

Store dele af samfundet er lukket ned. Børn går ikke skole, det offentlige Danmark er sat på pause, og virksomheder bløder penge og må fyre folk i hobetal. Kritiske røster spørger, hvor længe samfundet kan tåle at være lukket ned? Det kan Kåre Mølbak ikke svare på, men han er forsigtig optimist, når han ser på tallene.

Torsdag morgen var 386 personer indlagt med covid-19. De 94 af dem var på intensiv afdeling, og deraf var de 78 så dårlige i lungerne, at en respirator havde overtaget deres vejrtrækning. 41 var registreret døde. Kåre Mølbak holder øje med kurven over de indlagte. Den skal ikke stige dramatisk, for så risikerer sygehusene at bryde sammen. Tabellerne fra Statens Serum Institut viser, at antallet af indlagte er blevet fordoblet på fem-seks dage. Spoler man tiden godt en uge tilbage, blev tallet fordoblet på cirka tre dage.

Er vi i gang med en frygtet eksponentiel stigning som i andre europæiske lande, eller ser det mere roligt ud?

»Det ser mere roligt ud, og det er nok, fordi den her afbødningsstrategi så småt begynder at slå igennem. Alt det, som danskerne har gjort, i og med at Danmark er blevet lukket ned, har en effekt, således at det bliver en roligere udvikling, end man har set i Sydeuropa. Det er præcis det, som er målet. Målet er ikke, at vi skal undgå smitten, men at det sker så langsomt, at sundhedssystemet kan følge med«.

Så lige nu ser det ud, som om de ting, vi gør i Danmark, har en effekt, og vi er slået ind mere på den grønne, flade bølge end den røde og stejle?

»Det ser sådan ud umiddelbart, men det er for tidligt at sige med fasthed i stemmen«.

Hvad er det vigtigste at tage hensyn til, når man skal åbne samfundet igen?

»Det allervigtigste er at se, hvor meget kapacitet der er på intensivafdelingerne, for man må forvente at se yderligere indlæggelser, når man begynder at åbne op, så det skal der være plads til. Man kan forestille sig, at man skal åbne langsomt op. Jeg kan ikke sige hvor langsomt, det er der nogen, som prøver at lave en strategi for«.

For 15 år siden stod Kåre Mølbak i spidsen for et detektivarbejde, der afdækkede, at frosne polske hindbær vandet med kloakvand var årsag til, at fem danskere døde, og over tusind blev syge. Han advarede tidligt om, at der kunne være et generelt problem med hindbær fra Polen. Det udviklede sig til en stor sag, som Rigsrevisionen skrev en kritisk rapport om.

Bærrene var inficeret med norovirus, udbruddet var lokaliseret til nogle plejehjem og hospitalsafdelinger. Smitten blev inddæmmet. Når Kåre Mølbak bliver mindet om »hindbærsagen«, tænker han et øjeblik, at han ville ønske, vi »bare« havde et lokalt hindbærudbrud, der kunne inddæmmes, i stedet for en pandemi.

»Det, vi står i, er fuldstændigt surrealistisk. Det er sådan noget, vi og andre har beskæftiget os med teoretisk som et worst case-scenario, men pludselig står vi med det i virkeligheden, hvor det ikke er en influenzavirus, som vi kender en del til, men noget, som hele tiden leder ad nye veje og stier«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere