Stor smittepåvirkning i eget hjem kan give et langt alvorligere sygdomsforløb end den smitte, man sporadisk får ude i samfundet.
Det er almen viden fra lærebøger om smitsomme sygdomme, og Verdensorganisationen (WHO) har fastslået, at 8 af 10 coronasmittede i Kina blev smittet af nære relationer.
»En stor mængde smitte er det, man for alt i verden skal undgå. Og netop stor dosissmitte er det, som raske risikerer at få, når de lever sammen med syge, især hvis der er flere i en mindre husstand, der er syge samtidig«, siger professor Peter Aaby, en af landets førende eksperter i smitsomme sygdomme og vacciner.
I Danmark skal coronasyge – der ikke er så syge, at de skal indlægges – ligge isoleret syge i eget hjem, så de undgår fysisk kontakt til andre i husstanden.
Vi burde opspore de coronasyge fra lavindkomstfamilier, marginaliserede, svage indvandrerfamilier og isolere dem under sundhedsfagligt opsyn på eksempelvis hoteller, så vi undgår store virusmængder i eget hjem, hvor de får smittet hinanden.
Morten Sodemann, professor
Peter Aaby og andre professorer kritiserer, at især socialt og økonomisk udsatte syge ikke flyttes væk fra de mindre hjem, så familiemedlemmerne ikke risikerer alvorligere sygeforløb.
»Når stort set alle bliver smittet i hjemmet, og vi ved, at infektionsdosis generelt for smitsomme sygdomme har stor betydning for alvoren af sygdomsforløbet, kan jeg ikke forstå, at vi ikke allerede nu har sikret isolations- og karantænefaciliteter og får hjulpet dem, der måske ikke kan dansk, dem, som ikke har mentale evner eller fysiske rammer til at håndtere hjemmeisolation ved sygdom«, siger Peter Aaby.
Borgerne er splittet
Ifølge Megafon er hver anden dansker uenig i, at eksempelvis sportshaller skal bruges til alle smittede. 28 procent synes, det er en god idé.
Morten Sodemann, professor i global sundhed og indvandrermedicin ved Odense Universitetshospital, er enig og kalder strategien om coronasyg i eget hjem for »risikabel, især for de sårbare og udsatte«.
»Vi burde opspore de coronasyge fra lavindkomstfamilier, marginaliserede, svage indvandrerfamilier og isolere dem under sundhedsfagligt opsyn på eksempelvis hoteller, så vi undgår store virusmængder i eget hjem, hvor de får smittet hinanden. Mange af disse borgere er jo allerede i risikogrupperne for alvorligere sygdomsforløb af coronavirus, og de råber altså ikke selv højt, hvis de har symptomer. De bør findes«, siger han.
Ifølge Morgen Sodemann er eksempelvis hver 10. indvandrerfamilie på Fyn så fattig, at de klumper sig sammen i storfamilier på alt for få kvadratmeter i små lejligheder.
»Jo fattigere du er, jo færre kvadratmeter, jo større risiko for smittespredning. Så der er en enorm ulighedsbetragtning i at spærre mange mennesker inde tæt sammen«, siger han.
Professor Bente Klarlund Pedersen, der er speciallæge i infektionsmedicin, er enig i, at der »indbygget en oplagt ulighed i sundhed her«.
»Det er vigtigt at undgå smitte. Men det er især vigtigt at undgå smitte med store mængder virus, som det sker, når man bliver smittet i hjemmet. Derfor skal vi ikke iværksætte udgangsforbud. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at komme ud i den friske luft, og derudover er regelmæssig udluftning i hjemmet ikke bare en dyd, men en nødvendighed«, siger hun.
Professorerne understreger, at viden om alvorligere sygdomsforløb ved stor smittespredning inden for hjemmet ikke findes for covid-19 endnu, men generelt for infektionssygdomme.
Ingen bekymring
De danske sundhedsmyndigheder arbejder slet ikke med mulighed for isolering af covid-19-syge, heller ikke udsatte smittede. Men overlæge Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab på Statens Serum Institut, som er regeringens epidemirådgiver, siger, at »det sagtens kan være, at Peter Aaby har en pointe«.
