Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Også i Danmark risikerer sundhedsvæsnet at løbe tør for værnemidler som håndsprit, ansigtsmasker og åndedrætsværn, hvis coronaepidemien fortsætter længe endnu. Derfor har Lægemiddelstyrelsen opfordret alle til at spare så meget som muligt på værnemidler.

WHO advarer: Mangel på værnemidler er en akut trussel

Lande opfordres til at skrue op for produktionen af værnemidler for at begrænse smitte med coronavirus.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mangel på beskyttelsesudstyr såsom mundbind er en akut trussel mod indsatsen for at redde liv under coronaudbruddet.

Sådan lyder det fra chefen for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på en pressekonference fredag.

»En vedvarende mangel på personlige værnemidler er nu en af de mest presserende trusler mod vores fælles indsats for at redde liv«.

»Sundhedspersonale i lav- og mellemindkomstlande har ret til den samme beskyttelse som dem i de rigeste lande«, siger han.

Chefen for WHO fortæller, at organisationen har sendt næsten to millioner værnemidler af forskellig art til 74 lande.

Den samme mængde er på vej til yderligere 60 lande.

»Dette problem kan kun løses ved international samarbejde og solidaritet«, lyder det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Dette problem kan kun løses ved international samarbejde og solidaritet

WHO har opfordret G20-landene til at udnytte deres industrier til at producere det udstyr, der er nødvendig for at begrænse smitten med coronavirus.

G20 omfatter verdens førende industrilande og økonomier.

Europa er hårdest ramt

Mangel på værnemidler er et kendt problem i sundhedsvæsnet i Danmark og er den seneste tid blevet påpeget af myndighederne.

Derfor har flere danske virksomheder allerede omstillet deres produktion for blandt andet at producere mundbind og håndsprit.

Under pressekonferencen advarer chefen for WHO desuden mod, at man rundtom i verden forsøger at behandle covid-19 med lægemidler, som endnu ikke har vist sig at være virksomme mod sygdommen.

Covid-19 er den sygdom, som følger efter smitte med coronavirus.

Foreløbig har udbruddet af coronavirus kostet 25.000 liv på verdensplan.

Det viser den seneste opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Værst ramt er Italien, der indtil videre har registreret 8.215 døde. I Spanien er der 4.858 dødsfald blandt personer, der var bekræftet smittet med coronavirus, og i Kina er tallet 3.296.

Europa er generelt den hårdest ramte verdensdel.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden