0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Øget bekymring blandt gravide kvinder: »Hvad nu hvis jordemødrene bliver syge?«

I takt med at myndighederne skærper reglerne for fødsler på de danske sygehuse, oplever Hvidovre Hospital og Aarhus Jordemoderpraksis, at gravide er bekymrede og mangler klare linjer.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Drømmen om den trygge hjemmefødsel, eller et hus fyldt af gæster, der skal se den lille ny, bliver for de gravide kvinder, der skal føde i den kommende tid, ikke til virkelighed.

Som alle andre dele af samfundet, er der blevet lagt restriktioner ind på de danske fødegange både på konsultationer, skanninger og på fødegangen.

Det efterlader gravide kvinder og deres partnere med mange ubesvarede spørgsmål. Det kan de mærke på Hvidovre Hospital.

Hver gang der kommer nye retningslinjer fra myndighederne, oplever de en stigning af henvendelser. Herefter flader spørgsmålene ud til det normale. Lige indtil der kommer en ny pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen, og så er telefonerne igen på overarbejde.

»Vi oplever stadig en stor tillid til vores arbejde. Men der er nogle store spørgsmål, der opstår, når man er gravid i så speciel periode. Spørgsmål, som man ellers ikke ville høre meget til. Det giver nogle helt eksistentielle bekymringer. For eksempel: Hvordan beskytter vi vores børn bedst mod smitte?«, fortæller jordemoder på Hvidovre Hospital Inge Wemmelund.

Risikogruppe

Der mangler stadig viden på området, før man kan afgøre om gravide kvinder er særligt modtagelige for covid-19, og om der er risiko for, at fosteret er det. Alligevel har sundhedsstyrelsen vurderet, at gravide er en risikogruppe. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen fra i torsdags anbefalet alle gravide kvinder i tredje trimester at arbejde hjemme, hvis de har et arbejde i enten sundheds-, social- eller ældresektoren.

En vurdering, der bunder i, at gravide generelt er mere modtagelige over for infektioner og har en øget risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb med coronavirusen. Det har skabt bekymring blandt de gravide.

»Der er nogen, der ser det som en risiko i sig selv at komme på et hospital. Derfor er vigtigt for os at forklare kvinderne, at når de kommer ind til os, er de som udgangspunkt slet ikke i nærheden af de steder, hvor der bliver behandlet mod corona. Vi forsøger at visualisere, hvor langt afdelingerne ligger fra hinanden«, siger Inge Wammelund.

Grundet den øgede risiko omkring gravide er der blevet stillet flere restriktioner op for at sikre både mor og barn, men også sundhedspersonalet. Sundhedsstyrelsen har blandt andet meddelt, at det ikke længere er muligt at få en jordemoder med hjem til en hjemmefødsel.

Det er meget smerteligt, hvis man ikke kan se sit barn blive født. Eller at miste muligheden for at være fælles om det

Derudover må der ikke være mere end én person til stede under fødslen – og hvis den gravides partner har influenzalignende symptomer, må denne ikke være til stede under fødslen. Det er der forbundet en stor sorg med, fortæller Inge Wemmelund.

»Der er jo mange, der forestiller sig noget helt bestemt omkring fødslen af deres barn. Og at man oplever det i fællesskab med hinanden. Det er meget smerteligt, hvis man ikke kan se sit barn blive født. Eller at miste muligheden for at være fælles om det«, siger Inge Wemmelund.

For at imødekomme det svære ved at stå alene med konsultationer og skanninger – og det smertelige ved at stå helt udenfor, forsøger de på Hvidovre Hospital at have den gravides partner med på telefonen eller på kamera, så alle parter kan deltage og huske, hvad der er blevet sagt.

Jordemødre er uddannet til det uforudsigelige

Nogle af de bekymringer, de oplever i Hvidovre, ser de også hos de gravide på Aarhus Jordemoderpraksis, hvor man har konsultationer med de gravide. Her har de ikke oplevet en stigning i henvendelser, men at de spørgsmål, der fylder meget, har ændret sig efter coronavirusen har spredt sig i Danmark.

»Man er utrolig sårbar, når man er gravid. Det er naturligt, at kvinderne forsøger at beskytte sig og søge hjælp. Og det er godt, at de er beskyttelsessøgende. Men derfor kan de også blive usikre på, om de er trygge på sygehuset, og om der er nogen til at tage sig af dem. De spørger sig selv: Hvad nu hvis jordemødrene også bliver syge?«, fortæller Joke Habben, der er er leder ved Aarhus Jordemoderpraksis.

Annonce

Skulle vi en dag få en covid-19 smittet, der går i fødsel, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at det også bliver en god fødsel. Alt simpelthen

Hun understreger, at de ikke oplever nogen form for panik-tilstand hos de gravide, og at det langt hen af vejen er fornuftige bekymringer, kvinderne kommer med. Og at der bliver lyttet til jordemødrenes råd og vejledning.

»Mange har brug for at vide, præcis hvad de skal gøre, eller for at få præcise oplysninger om, hvilke konsekvenser nye tiltag fra myndighederne kan have. Gravide og deres partner har tit forestillinger om forløbet, som ikke altid har bund i virkeligheden. Hvis man tilsætter den allerede usikre situation at skulle være forældre med et fareelement som corona, er de pludselig meget sårbare«, siger Joke Habben.

Men det, der er uvant for de gravide, er hverdag for jordemødrene. De er uddannet til at tage imod børn i alle situationer, fortæller Joke Habben. Når børn kommer til verden, bliver det ikke altid gjort på formel, og jordemødrene er specielt dygtige til at arbejde i uvante situationer.

»Vi vil gøre alt for, at alle får en god fødsel. Og skulle vi en dag få en covid-19 smittet, der går i fødsel, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at det også bliver en god fødsel. Alt simpelthen», fortæller Joke Habben.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?