Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Fastholder vi det styrkede fokus på hygiejne de kommende år, som coronakrisen har udløst, kan vi redde mange menneskeliv, vurderer læger og patientforeninger.

Erfaringer med corona kan redde liv i fremtiden

Fastholder vi det styrkede fokus på hygiejne de kommende år, som coronakrisen har udløst, kan vi redde mange menneskeliv, vurderer læger og patientforeninger.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Meget tyder på, at regeringen og sundhedsmyndighedernes tiltag for at forsinke smittespredningen af coronavirus har haft en positiv effekt, skriver Kristeligt Dagblad.

Ikke alene synes den markante stigning i covid-19 smittetilfælde, som samfundet for kort tid siden oplevede, at være kommet under kontrol. Antallet er influenzapatienter, der kræver indlæggelser, er ydermere faldet drastisk, siden statsministeren 'lukkede' Danmark den 11. marts.

Således viser en opgørelse fra Statens Serum Institut, SSI, at antallet af hospitalsindlæggelser som følge af influenza A og B styrtdykkede efter nedlukningen. Ugen efter pressemødet var antallet af indlæggelser faldet med 70 procent, sammenlignet med ugen før. Det lover ikke alene godt for nutiden, men potentielt også for fremtiden, vurderer Marianne Voldstedlund, sektionsleder ved dansk mikrobiologidatabase ved SSI.

For »tallene viser, hvad der sker, når man så aktivt bekæmper smittespredning i samfundet«, siger hun til Kristeligt Dagblad.

»Det er helt klart, at vi ikke kan videreføre alle de tiltag, der er sat i værk nu, men hvis borgere fortsætter med at vaske hænder og holde afstand som nu, så vil vi opleve mindre smittespredning med de her typer infektioner i fremtiden«, siger hun.

Den forhåbning deler Sune Rubak, overlæge ved børnecenter for lunge- og allergisygdomme på Skejby Hospital. Han behandler dagligt børn med svære lungesygdomme, som hvert eneste år oplever at være særligt sårbare, hvis de bliver smittet med influenza eller andre sygdomme, når de kolde måneder sætter ind.

»Man må helt klart håbe, at noget af den adfærd, som myndighederne har iværksat med at spritte og vaske hænder og holde afstand, fortsætter på den anden side af coronavirussen. Det positive scenarie vil i så fald være, at børn med lungesygdomme i fremtiden vil være mindre tilbøjelige til at blive smittet. Og jo færre gange et barn med en lungesygdom bliver disponeret for virus og bakterier, desto mindre syge bliver de – og på længere sigt får det stor betydning for, hvor alvorlig deres lidelse bliver«, siger han og opfordrer myndighederne til også de kommende år at sætte fokus på at begrænse smittespredningen, når sygdomssæsonen sætter ind.

»For det store spørgsmål er selvfølgelig, om danskerne på den lange bane reelt er blevet mere bevidste om hygiejne, eller om de vender tilbage til de forskrifter, de havde før. Det skal vi som samfund forsøge at undgå«.

Mennesker har det med at glemme

Den opfattelse deler cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi, Niels Kroman.

»Hvis man er i et kræftforløb, hvor man eksempelvis får immun- eller kemoterapi, så er det kritisk at blive smittet med influenza. Derfor er der ingen tvivl om, at det vil være godt, hvis vi bliver mere opmærksomme på smittespredning, også efter coronakrisen, så andre sygdomme ikke bliver afgørende for, om man dør af et kræftforløb«, siger han.

Annonce

Cheflægen understreger dog, at dette er en afledt effekt på sigt. Som situationen er nu, kan man forvente, at nogle af de kræftpatienter, der potentielt var blevet smittet med influenza, i stedet er blevet smittet med covid-19, da langt størstedelen af de borgere, der er døde som følge af covid-19, også led af andre sygdomme.

»Hvis jeg kigger et år frem, så har jeg et forsigtigt håb om, at færre kræftpatienter dør af influenzavirus, fordi vi tager større hensyn til vores svækkede og syge borgere. Problemet er imidlertid, at mennesker har det med at glemme – så jeg tør ikke spå, om det her kan have en positiv effekt om fem år. Det vil kræve et fortsat fokus fra myndighedernes side«, siger han.

Også hjertelæge og forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, håber, at danskernes fokus på hygiejne kan fastholdes i fremtiden.

»Dem, vi kalder særligt sårbare lige nu – de ældre, syge og svækkede – er de samme mennesker, vi hvert år skal passe på, og selvfølgelig særligt ved influenzaepidemier. Behovet for at undgå smitte har dermed altid været der, forskellen i dag er, at coronavirussen har fået os til at indse dette, og det håber jeg vil fortsætte«, siger han.

Ritzau

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts