0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Overraskende lavt smittetryk: Markant færre end forventet smittes med corona

I Danmark er smittetrykket fra coronavirus nu så lavt, at samfundet snart kan åbnes endnu mere. Samtidig bliver sundhedsvæsnet gjort klar til åbning for flere andre patienter.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens kraftige nedlukning af samfundet fra 11. marts har gjort det så svært for coronavirussen at brede sig, at samfundet snart kan åbnes mere end ellers lovet før påske.

Det var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet tirsdag eftermiddag.

»Det er jo faktisk en fuldstændig vild historie, hvor hurtigt det er lykkedes at omlægge et sundhedsvæsen, hvor hurtigt det er lykkedes en befolkning at tage alle de gode råd og retningslinjer til sig«, sagde statsministeren.

Tirsdag aften indledte hun derfor forhandlinger med Folketingets partier om yderligere åbning af samfund, hvis det skønnes sundhedsmæssigt forsvarligt.

Den nye mulighed skyldes ifølge faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, at smittetrykket er faldet mere end forventet.

»Faktisk viser det sig, at man har mulighed for at gennemføre den beslutning, der blev taget før påske (åbning for børn i daginstitutioner og skoleklasser til og med 5. klasse, red.), med en lille yderligere åbning og så stadig være på en nedadgående smittekurve«, sagde Kåre Mølbak.

Da Mette Frederiksen for en uge siden præsenterede den gradvise genåbning, smittede en coronasyg dansker i snit 0,9 andre, men hen over påsken er smittetrykket faldet, så det nu er helt nede på blot 0,6. Et smittetryk under 1,0 betyder, at en epidemi langsomt går i sig selv igen.

Med de planlagte tiltag fra før påske forventer Kåre Mølbak, at smittetrykket vil stige til 0,8. Dermed vil der være plads til yderligere åbning, før smittetrykket rammer de 1,2, som sundhedsmyndighederne navigerer efter med den gradvise kontrollerede genåbning.

»Det vil sige, at vi ikke ser en epidemisk opblusning af sygdommen, men vi ligger stadig relativt lunt på kurven og kan dermed stadigvæk have en åbning, der ligger inden for den eksisterende kapacitet i sundhedsvæsnet«, sagde han.

Kåre Mølbak understregede dog, at en yderligere åbning fortsat vil kræve social afstand, stort fokus på hygiejnen, at vi undgår større forsamlinger og holder fast i alle de regler og tiltag, befolkningen har lært at leve med.

Sprudler forårsfornemmelserne i befolkningen, og vender vi tilbage til det sociale liv med tæt hyppig kontakt som i januar og februar, vil epidemien igen blusse op, og vi risikerer ifølge Kåre Mølbak en anden smittebølge, som flere lande, der har genåbnet samfundet for meget og for hurtigt, kæmper med.

Thomas Benfield, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital og professor i smitsomme sygdomme på Københavns Universitet, mener ligeledes, at det lave smittetryk gør det fagligt forsvarligt at åbne samfundet yderligere.

»Vi skal jo i gang igen på et tidspunkt, inden vaccinen er der om et par år. Det gør mig ikke mere nervøs, at vi nu åbner lidt mere, så længe det hele tiden sker på en kontrolleret måde, og vi konstant måler på, hvad der sker, og hvordan smittetrykket udvikler sig. Intet er jo endeligt, måske falder eller stiger smittetrykket yderligere, når vi åbner, og så må vi bare justere ind efter det og lukke ned igen, hvis det går for hurtigt, mens vi tager bestik af situationen«, siger han.

Epidemien er toppet

Ifølge Statens Serum Instituts oprindelige prognoser skulle epidemien først være toppet nu efter påske. Men de mange tiltag og befolkningens nye liv med sociale afsavn, hudsult og utrolig rene hænder fik epidemien til allerede at toppe 1. april med 535 indlagte patienter mod 380 tirsdag.

»Det er et betydeligt fald, og det er indtruffet, før vi havde forudset det. Så det er en supergod nyhed og noget, vi kan være rigtig stolte af«, sagde Kåre Mølbak.

Annonce

Det store fald i antal smittede er især sket blandt de 70-79-årige, men også borgere i 60’erne har opført sig sundhedsmæssigt fornuftigt.

»Vi har set et meget markant knæk i antallet af 70-79-årige, der er blevet smittet. Og det tyder i mine øjne på, at det særligt er den aldersgruppe, der har taget budskabet til sig. De har virkelig formået at isolere sig og skærme sig af for smitten«, forklarede Kåre Mølbak.

Faldet i antal smittede har været knap så markant blandt de over 80-årige, og det forklares med, at flere meget gamle er afhængige af hjælp udefra eller på plejehjem, hvor de kan udsættes for smitterisiko.

Det flade epidemikurve er også årsagen til, at virus formentlig vil være i det danske samfund i måneder endnu, måske året ud. Derfor skal sundhedsvæsnet igen gennem en stor omstilling, så mange af de ellers aflyste planlagte behandlinger, kontroller og operationer gennemføres, mens 800 almindelige senge og 300 intensiv senge reserveres til coronapatienter.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde tirsdag et notat, der beskriver, at eksempelvis akut kirurgi ved åreforkalkning og al aktivitet i psykiatrien som udgangspunkt igen skal i gang, mens sterilisation og operation af ’stritører’ fortsat skal udsættes.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?