0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

42.000 vil snart blive testet dagligt: Markant flere skal testes – også folk helt uden symptomer

Nye retningslinjer åbner for massiv test for coronavirus. Myndigheder på vej med retningslinjer for opsporing af dem, smittede har haft kontakt med.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv folk med milde symptomer skal fremover også testes for corona-virus.

Det fastslår Sundhedsstyrelsen i nye retningslinjer, der blev offentliggjort tirsdag morgen.

»Med de nye retningslinjer sætter vi målrettet fokus på at undgå smittespredning i samfundet«, siger Helene Bilsted Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Dermed hæver de danske sundhedsmyndigheder nu markant den danske testaktivitet.

Kapaciteten var ved udbruddet af coronavirus meget lille med blot mulighed for et par hundrede test dagligt. Mangel på udstyr til test gjorde det i ugevis svært at få testet alle dem med markante symptomer på smitte. Regeringen og myndighederne blev udsat for hård kritik i den forbindelse.

Nu er testkapaciteten øget mærkbart, så der snart vil kunne testes 6.000 dagligt, og fra slutningen af måneden øges kapaciteten til 12.000, og et stykke inde i maj vil den samlede testkapacitet ende på 42.000 test dagligt i hverdage.

Som noget helt nyt begynder sundhedsvæsenet også at teste personer uden symptomer. Det sker ifølge Sundhedsstyrelsen for at undgå smitte af personer i særlig risiko på fx plejehjem og sygehuse.

Sundhedsstyrelsen understreger, at test af asymptomatiske borgere, altså folk uden symptomer på sygdom, er mere usikkert. Det skyldes, at der skal bruges sekret fra svælget til at påvise virus, og uden symptomer er der ikke meget snot og slim, hvori virus kan gemme sig og blive påvist i en test. Derfor understreger myndighederne, at der er en risiko for, at folk, der testes negativ for coronavirus, i princippet godt kan være smittet, men at der blot ved podning i svælget ikke kan påvises virus.

»Vi ved, at når vi tester personer uden symptomer, så er testen ikke helt så pålidelig, som når man tester personer, der har symptomer. Men testen kan bruges i netop de situationer, hvor der er en særlig risiko for smittespredning. Med de nye retningslinjer vil vi teste alle, der indlægges på sygehus, og vi vil teste både personale og borgere på institutioner, hvis der er bare ét tilfælde af COVID-19«, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Der vil også snart komme retningslinjer for kontaktopsporing blandt dem, der har været tæt på smittede. De skal også testes for coronavirus, selv om de ikke har symptomer.

Dermed tager myndighedernes et redskab i brug, som blev anvendt under den såkaldte inddæmningsfase i februar og begyndelsen af marts. Dengang testede man skiturister, der kom hjem fra Norditalien og Østrig med symptomer, opsporede deres kontakter og satte dem i karantæne i et forsøg på at forhindre en epidemi i at få fat i Danmark.

»I den kommende tid forventer vi at udvide yderligere med test af personer, der har været i nær kontakt med én, som har fået påvist smitte med COVID-19. Derudover vil vi også se på, hvordan man regelmæssigt kan teste personalegrupper, der arbejder med sårbare borgere eller patienter«, uddyber Helene Bilsted Probst.

Her er sundhedsmyndighedernes plan

Patienter med symptomer (implementeres nu)

  • Patienter med lette luftvejssymptomer direkte til test for SARS-CoV-2 (efter telefonisk vurdering, ordineres af egen læge, lægevagt eller akuttelefon)
  • Medarbejdere i sundheds- og ældresektor med lette luftsvejssymptomer direkte til test for SARS-CoV2 (selvvisitering efter aftale med personaleleder)
  • Patienter med moderate til alvorlige luftvejssymptomer til vurdering og test (efter telefonisk vurdering,henvises af egen læge, lægevagt eller akuttelefon)
  • Vurderes at give en testaktivitet på hverdage omkring 6.000. Der vil forventeligt være en mindre testaktivitet i weekend og helligdage*

Personer som er uden symptomer, men testes som led i smitteforebyggelse (fuldt implementeret 27. april 2020)

  • Asymptomatiske beboere og frontpersonale på institutioner ved smittetilfælde hos personale og/eller beboer/indsats (Instruks for håndtering udsendes af Sundhedsstyrelsen medio uge 17)
  • Patienter med forventet indlæggelse på sygehus > 24 timer, uanset årsag til indlæggelse (ordineres af sygehus)
  • Patienter der – uanset årsag – skal have foretaget særlige producerer eller undersøgelse i speciallægepraksis, tandlægeklinik og ved ambulante forløb på sygehus (ordineres af speciallæge, tandlæge eller sygehus)
  • Vurderes at give en testaktivitet på hverdage omkring 6.000. Der vil forventeligt være en mindre testaktivitet i weekend og helligdage*

Annonce

Personer som er uden symptomer, men testes som led i smitteforebyggelse (implementeres snarest)

  • Nære kontakter til person med bekræftet COVID-19 på dag 4, 6 og 8 efter kontakt (Retningslinje for kontaktopsporing er under udarbejdelse og implementering vil ske snarest)
  • Vurderes at give en testaktivitet på hverdage på omkring 15.000. Der vil forventeligt være en mindre testaktivitet i weekend og helligdage*

Mulige nye indikationer

  • Rutinemæssig test af asymptomtiske medarbejdere i sundhedsvæsenet, på ældreområdet, på bosteder, på kriminalforsorgens institutioner, på lukkede institutioner på socialområdet m.v., der i deres daglige arbejde har kontakt med personer i særlig risikogruppe, f.eks. patienter med igangværende immunsupprimerende behandling (kræft, kronisk inflammation, organtransplanteret m.v.), medfødt eller erhvervet immunkompromitet (præmature spædbørn, visse hæmatologiske lidelser, svært dysreguleret diabetes), immobile personer (lukkede institutioner, handicappede, ældre m.v.) og øvrige særlige risikogrupper (særligt ældre > 80 år).
  • Vurderes at give en testaktivitet på hverdage på omkring 15.000, men estimat skal kvalificeres yderligere*

*Der er tale om estimater for testaktivitet og der vil være behov for en løbende opdatering og justering.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet, 21. april 2020

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden