0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark og Sverige går enegang: Lader smittedes familie færdes frit

Opgørelse viser, at langt hovedparten af de vesteuropæiske lande kræver, at de covid-smittedes omgangskreds går i karantæne. Danmark vil hellere teste for at holde smittespredningen nede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er blandt andet i sådanne hvide telte, som disse der er stillet op i Fælledparken i København, at tusindvis af danskere nu skal testes.

Sundhed

Danmark, Sverige og det næsten totalt lukkede og hårdt ramte Belgien er de eneste lande i det vestlige Europa, hvor ægtefæller og andre, der bor sammen med coronasmittede, får lov til at gå på arbejde, i supermarkedet og i det hele taget færdes ude i samfundet.

En opgørelse, som Politiken har foretaget hovedsageligt på baggrund af data indsamlet af WHO’s europæiske kontor, viser, at 19 ud af 22 lande kræver, at de smittedes nære kontakter bliver hjemme i karantæne. Længden varierer, men er de fleste steder 14 dage.

Karantænen bliver anbefalet af WHO og det europæiske center for sygdomskontrol, ECDC. Det skyldes blandt andet, at næsten halvdelen af smitten bliver overført, inden patienten selv får symptomer og således opdager, at vedkommende kan inficere andre. Ved at holde familie og andre nære kontakter hjemme, indtil de ved, om de er smittede, undgår myndighederne, at de bærer smitten med sig ud i samfundet.

Danmark går enegang

Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, som blev offentliggjort tirsdag, indeholder i stedet for karantæne et tiltag, som ingen af de andre lande i Politikens opgørelse benytter. Styrelsen vil tilbyde at teste de smittedes nære kontakter tre gange med to dages mellemrum for at fange dem, som måtte være blevet inficeret.

»Karantæne kan være vanskelig at overholde for alle. Derfor er det er en hensigtsmæssig løsning at anvende test af de nære kontakter i stedet«, siger centerchef Helene Probst, Sundhedsstyrelsen.

Hun fremhæver, at test af nære kontakter bliver nævnt af både EU-kommissionen og det europæiske smitteagentur, ECDC, og det får ikke alarmklokkerne til at ringe, at ingen andre lande benytter test i stedet for karantæne.

»Der er fordele og ulemper ved begge metoder, som vi har overvejet i samråd med vores faglige arbejdsgruppe. Ulempen ved karantænesætning er, at det kan være vanskeligt at overholde, når man er rask, mens ulempen ved test er, at man kan få en falsk, negativ prøve«, forklarer Helene Probst.

En af konsekvenserne er, at ægtefæller til smittede fortsat skal gå på arbejde, også selv om jobbet for eksempel er skolelærer eller pædagog. Familiens børn skal derimod holdes fra daginstitutioner og skoler, så længe der er en smittet i hjemmet.

»Så er I da fuldstændig ligeglade med, hvordan smitten spreder sig«, udbryder smitteværns-professor Bjørg Marit Andersen fra universitetshospitalet i Oslo, da Politiken har forklaret hende sammenhængen.

Vigtigt redskab i Norge og Finland

Norge er mellem de lande, som har benyttet karantæne til at holde smitten nede lige fra starten, og som på alle parametre er mindre ramt af covid-19 end Danmark.

»Det har været med til at gøre, at vi har fået stoppet smittespredningen. Den øges, hvis man ikke tager hensyn til karantæne til de tætte kontakter«, siger Bjørg Marit Andersen.

Hun tilføjer, at der ikke har været historier fremme i de norske medier om, at nordmændene ikke overholder karantænen.

Det har heller ikke været noget stort problem i Finland. Her blev karantæne til de nære kontakter ligefrem skrevet i en lov, der blev vedtaget i 2014 oven på influenzaepidemien. Loven giver de kontakter, der er i karantæne, ret til fuld løn, og deres arbejdsgiver får kompensation fra staten.

Mika Salminen, der er direktør for blandt andet overvågning og bekæmpelse af infektionssygdomme på det finske institut for sundhed og velfærd, oplyser, at Finland ikke har nogen central opgørelse over antallet af nære kontakter i karantæne. Men allerede i begyndelsen af epidemien var det tusinder alene i Helsinki-området.

Finland: Dansk løsning utilstrækkelig

Nogle af de asiatiske lande, som WHO har henvist til, håndhæver karantænen med streng kontrol, men sådan er det ikke i Finland.

»Det er hovedsageligt baseret på tillid. Det er vigtigt i et åbent samfund. Der vil altid være nogle, som ikke følger reglerne, men vores erfaring er, at det er så sjældent, at det ikke er vigtigt i det store billede«, fortæller Mika Salminen.

Han har drøftet den danske model med at teste de tætte kontakter i stedet for at sætte dem i karantæne.

»Vi tror ikke, at test kan erstatte karantæne. Så skal de testes mange gange, i princippet hver dag, for hvordan ved du ellers, hvornår de bliver smitsomme? Test øger risikoen for at sprede smitten, men med karantæne er vi sikre på, at de nære kontakter er helt ude i 14 dage, hvor de ikke smitter uden for hjemmet, hvis de udvikler sygdommen«, argumenterer direktøren.

De samme argumenter har Sundhedsstyrelsen selv benyttet for ikke at teste alle i sundhedsvæsnet. Problemet er, at en negativ test kun beviser, at der ikke er smitte på det tidspunkt, prøven bliver taget. Er patienten inficeret, kan smitten i princippet brede sig dagen efter, og det er vanskeligt at fange, hvornår det begynder. Inkubationstiden varierer mellem 2 og 14 dage.

Smitteagentur: Karantæne er vigtig

Det europæiske smitteagentur nævner kort muligheden for at teste de nære kontakter i stedet for at sætte dem i karantæne i et notat fra udgangen af marts. Men i et skriftligt svar til Politiken fremhæver agenturet flere gange, hvor effektivt karantæne har virket, og at det anbefaler karantæne, hvor det er muligt.

»Adskillige asiatiske lande har mindsket deres første udbrud med udbredte test, smitteopsporing og karantæne. Det resulterede i, at mange nye tilfælde blev identificeret, ofte før symptomerne viste sig, og dermed reduceredes sandsynligheden for, at smittespredningen fortsatte«, skriver agenturet.

»Selv hvis ikke alle den smittedes kontakter kan identificeres og sættes i karantæne, bidrager opsporing stadig til at mindske spredningen«, pointerer agenturet og tilføjer, at det bliver endnu vigtigere, efterhånden som de fysiske restriktioner ophæves.

Endnu mangler Sundhedsstyrelsen at færdiggøre sin strategi for, hvordan Danmark vil opspore de smittedes nære kontakter. Den ventes i næste uge. Det kan være utroligt ressourcekrævende, hvilket også finske Mika Salminen medgiver.

Politikens gennemgang af WHO’s materiale vidner om, at en række lande aktivt forsøger at opspore alle tætte kontakter, så de kan få besked på at gå i karantæne. Det gælder dog langtfra alle. For eksempel har fem lande, herunder Frankrig, Storbritannien og Schweiz, kun karantæne til medlemmer af samme husstand, i Schweiz dog også til intimpartnere.

Ifølge Else Smith, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, er det knap så vigtigt, om samtlige de kontakter, som en smittet har været mindre end to meter fra i mere end 15 minutter, bliver identificeret.

»Det vigtige er de helt nære kontakter, dem, som vi giver et knus og holder i hånd i det daglige. Sandsynligheden for, at de er smittede, er størst«, siger hun.