0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Nyt studie med dansk deltagelse: Lægemidlet Remdesivir hjælper coronapatienter

Personer smittet med coronavirus kommer sig 31 procent hurtigere, hvis de modtager Remdesivir, viser studie.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lægemidlet Remdesivir har længe været beskrevet som et af de lægemidler, der kan vise sig at hjælpe til behandlingen af coronasmittede patienter. Nu viser et amerikansk studie, at der er noget om snakken.

Studiet konkluderer, at patienter, der får lægemidlet, afkorter hospitalsopholdet med fire dage fra 15 til 11 dage.

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

Studiet viser også en lavere dødelighed, der falder fra 11 til 8 procent, hvis patienterne i studiet modtager behandling med lægemidlet frem for placebobehandling.

Det er tale om det første store randomiserede studie med lægemidlet.

Har nu bevist sin effekt

Professor i infektionsmedicin fra Rigshospitalet Jens Lundgren konkluderer, at lægemidlet nu har bevist sin effekt.

» Det er enormt positivt, at vi nu kan konstatere, at det første lægemiddel, vi har satset på til behandling af alvorligt syge Covid-19 patienter, lader til at have en gavnlig effekt«.

»Nu kan vi konkludere, at patienter, der har fået en aktiv behandling med Remdesivir, får det bedre, end patienter, der ikke får midlet. Det har vi set i dyreforsøg tidligere. Nu har vi også påvist effekten på indlagte patienter med Covid-19«, siger Jens Lundgren i pressemeddelelsen.

Globalt studie med dansk deltagelse

Studiet er foretaget af det amerikanske National Institutes of Health (NIH), men er et globalt studie, der også har dansk deltagelse.

Jens Lundgren er også formand for det internationale forskningsnetværk, INSIGHT, der har bidraget til gennemførelsen af det forsøget, der ifølge Rigshospitalet er sket på rekordtid.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har planer om at udstede en såkaldt hasteautorisation for brug af lægemidlet til behandling af coronavirus. Det skriver The New York Times onsdag.

Ringe effekt konstateret i Kina

I Kina har man imidlertid konstateret, at lægemidlet ingen effekt har på coronapatienter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kina har undersøgt midlet i et klinisk studie blandt 200 coronapatienter i storbyen Wuhan.

Jens Lundgren har dog tidligere understreget, at studier med blot nogle få hundrede patienter er for små til at drage konklusioner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?