0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Yves Herman/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omtalt coronastudie med malariamedicin skal granskes

Tidsskriftet The Lancet vil undersøge studie, efter at en række forskere har kritiseret dets datagrundlag.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidsskriftet The Lancet vil igangsætte en undersøgelse af et omtalt studie med malariamidlet hydroxyklorokin.

Det skriver The Lancet på sin hjemmeside.

I studiet blev brugen af hydroxyklorokin til coronapatienter forbundet med overdødelighed og alvorlige hjerteproblemer.

Undersøgelsen skal foretages af en uafhængig gruppe, som skal undersøge validiteten af studiets data. The Lancet forventer, at der kommer en hurtig afklaring på undersøgelsen.

Studiet skal undersøges, da det har været udsat for kritik. Blandt andet i et åbent brev, som 180 fagfolk har skrevet under på.

Dansk overlæge er medunderskriver

En af underskriverne er den danske overlæge Jens-Ulrik Jensen, som har stået i spidsen for et af de danske forsøg, hvor coronapatienter er blevet behandlet med hydroxyklorokin.

I brevet fremhæves en række kritikpunkter. Heriblandt en kritik af de data, som studiet er baseret på.

Kritikken handler blandt andet om, at studiet ikke har været åbent om dataene om de 96.032 Covid-19-patienter fra hele verden, som studiet er lavet ud fra.

Derudover kritiseres studiet for, at man ikke har taget højde for andre faktorer, som kan påvirke studiets resultater.

Hydroxyklorokin er en type medicin, som er godkendt til behandling af hudsygdomme og gigt samt til forebyggelse af malaria.

Resultaterne fra studiet fik WHO og Lægemiddelstyrelsen til at standse forsøg med hydroxyklorokin. Herunder fem danske studier, hvor coronapatienter blev behandlet med præparatet.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, skriver på Twitter, at man er opmærksom på kritikken og undersøgelsen af studiet.

»Vi følger sagen tæt og vil følge op i takt med, at der kommer nye oplysninger«, skriver han på Twitter.

Lægemiddelstyrelsen vil ikke yderligere kommentere undersøgelsen af studiet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden