0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forslag til læger: Spørg unge kvinder om de skal have børn

Det kan risikere at skræmme kvinder fra at gå til lægen, hvis spørgsmål om graviditet venter, siger Venstre.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Sig mig, har du tænkt på at få børn?«

Det spørgsmål skal fremover falde, når en ung kvinde mellem 18 og 30 år sidder over for sin praktiserende læge.

Det skriver Jyllands-Posten.

Spørgsmålet fremgår af Sundhedsstyrelsens forslag til nye retningslinjer for svangreomsorg, som har været i høring hos en række organisationer.

Ifølge styrelsen skal spørgsmålet falde, også selv om besøget intet har at gøre med fertilitet, underliv og prævention eller ønsket om at blive gravid, men i stedet handler om ondt i albuen eller udslæt over hele kroppen.

Dansk Selskab for Almen Medicin er en af de organisationer, som har hørt forslaget.

Formand Anders Beich er ikke begejstret for tanken om den forebyggende og vejledende snak.

»Tanken om at give unge kvinder mere viden om, hvad der skal til for at blive gravid, gennemføre en god graviditet og få et sundt barn fejler jo ikke noget«, siger han til Jyllands-Posten

»Men jeg har svært ved at se, at det er den praktiserende læge, som ud af den blå luft skal bringe emnet på banen over for den unge kvinde«.

Udtryk for en formynderisk tankegang

Mere optimistisk er man i Jordmoderforeningen, hvor forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll er positiv over for forslaget.

»Vi ved jo, at flere og flere kvinder og par har svært ved at få de børn, de gerne vil have«, siger hun til avisen.

»Derfor er det helt rigtigt at sætte fokus på forebyggelse og dermed understøtte, at det lykkes for de kvinder, der ønsker at blive gravide og få børn«.

Hun mener modsat, at vejledningen også burde omfatte unge og yngre mænd.

På den kritiske fløj befinder forfatter og foredragsholder Rune Engelbrecht, der er medlem af Etisk Råd, sig.

»Selv om intentionen er den bedste, er det at give sig til at rådgive unge kvinder, der ikke selv har bedt om det, udtryk for en formynderisk tankegang«, siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at det er fint, at offentlige myndigheder tilbyder rådgivning.

Samme linje anlægger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. Han frygter, at de nye retningslinjer nærmest kan virke stik modsat hensigten.

»I stedet for at komme nogle kvinder i møde kan det i virkeligheden være, at man skræmmer dem fra at gå til læge, hvis de ved, at der venter en docerende samtale«, siger han til Jyllands-Posten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden