0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det giver mening at bruge mundbind ved demonstrationer, men der er ikke grund til at undgå dem, mener virolog. Her ses en mindre demonstration arrangeret af Folkebevægelsen for Frihed på Rådhuspladsen i København fredag den 5. juni.

Virolog: Corona giver ikke grund til at undgå demonstrationer

Det giver mening at bruge mundbind ved demonstrationer, men der er ikke grund til at undgå dem, mener virolog.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Søndag er der for anden weekend i træk arrangeret demonstration i København mod racisme.

Og som smittetallene ser ud i Danmark på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at begrænse sine demokratiske frihedsrettigheder for at undgå smittefare.

Det vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.

»Den enkelte løber en meget lille risiko. Det er mere samfundet, der løber en risiko, da vi forsøger at undgå superspreder begivenheder«, siger han.

»Men samtidig er det en grundlæggende menneskelig ret at ytre sig, og med de smittetal, vi ser lige nu, så skal vi passe på, at coronavirus ikke bliver det, der trumfer alt andet«.

Han tilføjer, at der ved netop demonstrationer kan være en lidt højere smitterisiko sammenlignet med eksempelvis ved et bryllup, når forsamlingsforbuddet tillader det.

»I og med at der er flere, der råber ved en demonstration, og man står lidt tættere med folk, som man ikke normalt er i smittekæde med, så er der en øget risiko«, siger Søren Riis Paludan.

Over 10.000 vil deltage i demonstration

Derfor anbefaler han, at man for at minimere smitterisikoen eventuelt ifører sig mundbind - og sørger for ikke at stå frontalt tæt på folk, der råber meget højt.

»Men nu skal vi til at veje tingene op mod hinanden. Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg. Ikke mindst nu hvor smittetallene er så lave«.

Organisationen Black Lives Matter står bag søndagens demonstration fra den amerikanske ambassade til Christiansborg i København.

Over 10.000 har på Facebook tilkendegivet, at de vil deltage i demonstrationen. Yderligere over 13.000 har tilkendegivet, at de er interesserede i begivenheden.

I sidste weekend deltog omkring 2000 personer i en lignende demonstration.

Søndag er der også arrangeret en demonstration mod de lukkede, danske grænser, som ligeledes skal finde sted på Christiansborgs Slotsplads.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?