0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

Svenskere flokkes om pladserne ved vandet i Malmø på en varm dag, samtidig med at skilte skal minde dem om at holde afstand. Forskere i Danmark har skabt et overblik over, hvordan coronasmitten har spredt sig ind og ud af Danmark - blandt andet til Sverige.

Danskere bragte formentlig corona til Island og Sverige

Forskere i Danmark har skabt et overblik over, hvordan coronasmitten har spredt sig ind og ud af landet.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskere har med stor sandsynlighed bragt coronasmitte videre til blandt andet Island, Sverige og Letland.

Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet i et foreløbigt studie, der endnu ikke er blevet vurderet af eksterne forskere på området.

Forskerne har matematisk baggrund. De har mandag offentliggjort et slags coronavirus-stamtræ, som kan give et overblik over, hvordan virus spreder sig mellem mennesker.

Stamtræet viser blandt andet - som ventet - at smitten især kom til Danmark fra skisportsstedet Ischgl i Østrig.

Men samtidig har danskere også med stor sandsynlighed bragt smitten videre til Island, Sverige og Letland.

Det fortæller professor på Institut for Matematiske Fag Matthias Christandl, som er en af forskerne bag studiet.

»Vi kan se, at den type mutation, som er meget udbredt i Danmark, dukker op i Island, Sverige og Letland. Så det er nærliggende, at mutationen opstod i Danmark og siden spredte sig«, siger han.

Hjælper med at forstå virus-spredning

Forskerne har kigget på offentligt tilgængelige data om coronavirussets dna. De kan vise, hvordan virusset har muteret - forandret sig - når det er hoppet fra person til person.

»Hvis du har alle de mutationer i en tabel, kan man bygge et træ. Det er ligesom et familie-stamtræ, hvor du kan se, hvem der er tætte på hinanden, og hvem der har 'forfædre' tilfælles. Det er det samme med virus«, siger Matthias Christandl.

Forskerne har analyseret cirka 700 offentligt tilgængelige danske og 30.000 internationale sekvenser af coronavirussets arvemasse, også kendt som virussets genom.

Med stamtræet kan forskerne altså identificere smittekæderne og udelukke smittekæder teoretisk. Om det kan bruges i praksis og hjælpe med at slå virusset ned, vil vise sig, siger Matthias Christandl.

»Vi håber selvfølgelig, at det kan hjælpe med at forstå, hvordan virusset spreder sig. Hvis to personer har helt forskellige virusgenomer, er det usandsynligt, at de har smittet hinanden. På den måde kan man supplere kontaktopsporingen«, siger han.

Studiet betragtes i øjeblikket som et såkaldt working paper. Det skal først bedømmes af fagfæller, inden det bliver videnskabeligt anerkendt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?