0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai

Statens Serum Institut er førende når det gælder om at indsamle og identificere dna-sekvenser af eksotiske virusinfektioner. (Arkivfoto)

Testes nu på aber i USA: Seruminstituttet har unik dansk dna-vaccine

Aber lægger den kommende måned krop til forsøg, der skal afgøre, om en helt ny, unik dansk dna-vaccine fra Statens Serum Institut er menneskehedens nye våben mod den plagende coronavirus.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statens Serum Institut melder sig nu ind i det globale vaccinekapløb om at finde på et medicinsk modtræk til den coronavirus, der i øjeblikket smitter flere mennesker på verdensplan end på noget andet tidspunkt under pandemien.

»Vi har en meget sikker vaccine, som på dyreforsøg giver de ønskede resultater på alle de ønskede parametre. Det er grunden til, at vi nu går videre«, siger Anders Fomsgaard, professor i virologi og chefvirolog på Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut har udpeget fire dna-vaccinekandidater, som de siden januar har arbejdet på. Den ene, som de kalder Covaxix, viste i forsøg på mus og kaniner så lovende resultater, at den netop nu er ved at blive afprøvet på aber i amerikanske forsøgsfaciliteter.

»Vi ville kun gå videre, hvis vi opnåede de resultater på dyr, som vi havde stillet os selv i udsigt. Og det er lykkedes. Den laver antistoffer, særligt de neutraliserende antistoffer, som vi gik efter, og som neutraliserer virussen fuldstændig. Og så laver den også beskyttende celleimmunitet, der eliminerer de virusinficerede celler, bremser virusproduktionen i kroppen og bremser udskillelse af virussen, så du ikke smitter andre. De to ting gik vi efter og fik«, siger Anders Fomsgaard.

Han fortæller, at mængden af antistoffer, som altså skal slå virussen ned, i forsøgsdyrene har været mindst lige så stor, som hos mange mennesker, der har været inficeret med den nye coronavirus.

»Vi er nu gået videre med den, der var bedst. Samtidig med at det er en meget sikker vaccine«, siger han.

I slutningen af august vil resultaterne fra forsøgsaberne foreligge. Ser vaccinen fortsat lovende ud, vil forsøg på mennesker blive indledt omkring årsskiftet. Allerede nu begynder Statens Serum Institut at producere vaccinen til menneskeforsøgene, da det kræver en del tilladelser, papirarbejde og fremstilling.

»Går alt efter planen, kan vi have en vaccine klar til markedet om 1-1,5 år«, siger Anders Fomsgaard.

Dna-vaccine

Det er en såkaldt dna-vaccine, som hverken indeholder levende, svækkede eller kunstige virusser, sådan som det er tilfældet for almindelige sygdomsvacciner. I sprøjten er der derimod en lille syntetisk del af coronavirus’ dna, men ingen tilsætningsstoffer eller egentlig smitsomme virusdele.

Den dna-vaccinerede får sprøjtet lidt genetisk virusoverflade ind i kroppen, uden at personen dermed udsættes for den egentlige coronavirus. Når kroppen møder corona-dna’et, begynder den at bekæmpe det og danner de antistoffer, som gør, at kroppen, hvis den inficeres af den rigtige coronavirus, vil forsøge at bekæmpe den.

Der findes endnu ingen dna-vacciner godkendt til mennesker, men i USA findes fem dna-vacciner godkendt til dyr, så teknikken virker.

Problemet med dna-vacciner til mennesker har indtil nu været, at de ikke har været særlig effektive og potente. Det er netop det problem, forskerne fra Statens Serum Institut mener at have løst. Men de forventer alligevel, at mennesker – hvis vaccinen virker i mennesker – skal have to-tre stik for at sikre effektivitet og modstandskraft.

Det er også derfor, Anders Fomsgaard betegner opfindelsen som en beredskabsvaccine, da dna-sekvensen for covid-19 løbende kan udskiftes eller suppleres med dna-stumper fra andre virusser, der her og nu skal sikres beskyttelse imod.

»Du kan lettere end ved almindelige vacciner opskalere produktionen og lægge eksempelvis endnu en komponent i, hvis vi nu også stod over for en ny pandemisk influenzavirus. Den er fleksibel og pærenem at lave. Derfor kalder nogle også dna-vaccinerne for en ’vaccinerevolution’, da man kan blande de virusser i vaccinen, man ønsker beskyttelse imod. De har så i mennesker generelt ikke vist sig potente nok, men det mener vi så, at vores nye er. Og det er vi nu ved at få undersøgt«, siger han.

Annonce

Uvis immunperiode

Ifølge topvirologen er det ikke særlig relevant at spørge, om en coronavaccine sikrer immunitet i halve eller hele år. For det er lige nu og her, at verden, de ældste, de sårbare og dem i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb har desperat brug for virusbeskyttelse – uanset vaccinens beskyttende længe.

»Måske skal man vaccineres årligt, som vi gør med influenzavaccinerne. Måske kan man lave en vaccine, der beskytter bedre og i længere tid end vores, men hvis vi med vores vaccinekandidat får lavet en beredskabsvaccine, der forhindrer, at lige præcis du bliver syg af virussen og dør, er det trods alt noget, der er værd at tage med, når verden står midt i den her krise«, siger Anders Fomsgaard.

Professoren har i årevis arbejdet på at udvikle dna-teknologien bag beredskabsvacciner, og han arbejdede konkret på vaccine mod influenzavirusser med pandemisk potentiale, da der ved årsskiftet kom meldinger fra Kina om en ny virus og en underlig lungesygdom.

»Vi var langt med en universel influenzavaccine, der skulle virke mod ikke bare sæsoninfluenza, men også virusser med pandemiske influenzapotentiale. Vi var i fuld gang, og den virkede fint i dyremodellerne, og vi skulle til at lave humanforsøg. Men så kom covid, og 12. januar blev virussen gensekventeret og offentligt tilgængelig for os alle, så den dag begyndte vi på den her vaccine, som vi altså tror ret meget på«, siger han.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?