0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rejsende hilser anbefaling om mundbind i fyldte tog velkommen

Sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind i offentlig transport, når der er mange med. Passagerer er positive.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke mange måneder siden, at mundbind var et sjældent syn i det offentlige rum. Men lørdag har en del rejsende på Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård valgt at iføre sig mundbind.

Det gælder også Kjeld og Marianella Ibarra-Hansen fra Avedøre. De skal til fødselsdag i Tivoli, og det er deres første togtur siden virusudbruddet.

»Jeg har en lungesygdom, så jeg er i stor risiko, og jeg synes, det er tarveligt, at folk ikke passer bedre på«, siger Marianella Ibarra-Hansen.

Både hun og Kjeld Ibarra-Hansen er glade for anbefalingen.

»Men måske skulle det være mere tydeligt, og måske skulle det være et krav, for hvem afgør, om der er mange mennesker eller ej. Det burde gælde her og alle andre offentlige steder«, siger Kjeld Ibarra-Hansen.

Førtidspensionist Majbritt Løhde, som er fra Silkeborg, har dårlige lunger og er derfor også i risikogruppen. Hun bruger mundbind under sit besøg i København.

»Hvis jeg ser mange mennesker, tager jeg det på, for jeg har det i tasken hele tiden. Jeg synes, alle burde gør det, for mange holder ikke afstand«, siger hun.

Selv om en del har fået fingre i et mundbind, krydser de fleste dog stationerne uden. En af dem er Simone Jørgensen, som er folkeskolelærer og bosat på Nørrebro.

»Jeg har ikke lige tænkt over det, men når jeg begynder på arbejde snart, og jeg skal med metroen i myldretiden hver dag, så kunne jeg godt finde på det«.

Hun har dog lidt svært ved at forstå, hvorfor det anbefales at bære mundbind i tog og busser, men ikke på skoler og i institutioner. Hun støtter dog anbefalingen.

»Hvis der er belæg for, at det virker, så synes jeg hundrede procent, at man skulle indføre det flere steder«, siger Simone Jørgensen.

En anden rejsende, som holder lidt igen med mundbind, er yogainstruktør Iris Schneider fra Nørrebro i København. Hun mener ikke, at situationen med coronavirus er så slem i Danmark, at det kræver mundbind.

»Jeg venter på, at jeg får besked på, at jeg skal. I myldretiden ville jeg måske gøre det, hvis jeg rejste på det tidspunkt, men det gør jeg ikke«.

DSB forventer, at flere passagerer vil vende tilbage til togene, i takt med at mange fra næste uge kommer tilbage fra ferie.

»Kunderne tager allerede godt imod det. Jeg kan tydeligt se, at flere bærer mundbind, både i togene og i forhallerne og på stationerne«, siger informationschef Tony Bispeskov.

DSB vil de kommende dage se på, om retningslinjerne i tog og busser skal ændres. Det kan for eksempel være i forhold til kravet om pladsbillet i fjern- og regionaltog, siger han.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?