0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pfizer melder om 95 procent effektivitet i coronavaccine

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer søger om nødgodkendelse for sin coronavaccine i USA inden få dage.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carlo Allegri/Ritzau Scanpix
Foto: Carlo Allegri/Ritzau Scanpix
Sundhed

Pfizers coronavaccine viser en effektivitet på 95 procent i stort fase 3-studie, der er det sidste inden en mulig godkendelse.

Det oplyser det amerikanske medicinalselskab i en pressemeddelelse.

I en foreløbig analyse, der blev offentliggjort for en uge siden, var effektiviteten på 90 procent.

Pfizer udvikler vaccinen sammen med tyske Biontech og har haft et studie kørende med knap 44.000 deltagere siden juli.

Der er fundet 170 tilfælde med coronavirus, og heraf var 162 af tilfældene i den gruppe af forsøgsdeltagere, som fik placebo.

Søger om at nødgodkendelse i USA

Kun otte af de positive tilfældene var blandt personer, der fik vaccinen.

Vaccinen har virket på tværs af alle aldersgrupper, og det har ikke været nogle nævneværdige problemer i forhold til sikkerhed, oplyser det amerikanske selskabet.

Pfizer vil inden for få dage søge om at kunne få en nødgodkendelse i USA med vaccinen.

Det vil kunne give mulighed for, at vaccinen vil kunne gives i nogle tilfælde, selv om den endnu ikke er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

ritzau