Hvor tit tjekker du din mail, mens du er på arbejde? Et slag på tasken kunne være 11 gange i timen. Det er nemlig gennemsnittet, viser en undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey. Det vil sige mere end 80 gange i løbet af en almindelig arbejdsdag.
»Mange af os gør det helt mekanisk, nærmest uden at vi registrerer det«, siger psykolog Vibeke Lunding-Gregersen, administrerende direktør i det psykologiske konsulenthus Mindwork, medforfatter til bogen ’Hjernen på overarbejde’ og vært på en populær podcast af samme navn.
Det gør e-mailen til den helt store synder, når det gælder om at snuppe vores opmærksomhed, mens vi egentlig er i gang med en anden opgave. I snit bruger medarbejdere hele 28 procent af deres arbejdstid på mailhåndtering, viser førnævnte undersøgelse. Alligevel er der sjældent nogen oplæring i, hvordan man gør det bedst og mest effektivt, og de færreste arbejdspladser har en mailpolitik, som for eksempel vejleder i, hvornår man sætter hinanden cc, hvornår der er grund til en svar-til-alle-meddelelse, hvor lang svartiden på en mail kan forventes at være, og så videre, pointerer Vibeke Lunding-Gregersen.
»Vi tjekker, læser, sender og besvarer e-mails alle vegne og på alle tidspunkter. Det er helt almindeligt, at folk lige ordner nogle mails på telefonen midt i et møde, og tal viser, at 2 ud af 3 tjekker arbejdsmail i fritiden. E-mails frarøver os vores pauser, vores fritid og vores ferier – og vores koncentration, når vi er på arbejde«.
Konsulent Mark Mayland er direktør i konsulentfirmaet Personlig Workflow, som hjælper virksomheder, organisationer og private klienter til at etablere rutiner, der skaber mulighed for, at den enkelte kan fordybe sig, i stedet for at arbejdsdagen føles som én lang afbrydelse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her