0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

» Jeg glæder mig over nyheden«: Europæisk coronavaccine kan blive godkendt inden jul

Coronavaccine fra Pfizer og BioNTech kan potentielt få en hurtigere godkendelse i EU, end der var lagt op til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carlos Osorio/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Osorio/Ritzau Scanpix

Flere lande er begyndt at vaccinere deres borgere som her i Canada.

Sundhed

Den 21. december bliver der holdt et ekstraordinært møde i en ekspertkomité under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

På dagsordenen er coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech, og om vaccinen kan godkendes til brug af EU’s medlemslande.

Det oplyser EMA, der står for at godkende vacciner i EU, i en meddelelse på sin hjemmeside.

I forvejen var der planlagt et møde med samme dagsorden til 29. december. Det møde finder stadig sted, hvis det er nødvendigt, står der i meddelelsen.

Fremrykningen af mødet betyder, at der hurtigere end hidtil ventet kan komme en europæisk godkendelse af en coronavaccine.

Det betyder også, at borgere rundt i Europa hurtigere end ventet kan blive vaccineret mod coronavirus.

Ursula von der Leyen er glad

Nyheden fra EMA bliver taget godt imod af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

På Twitter skriver hun, at hver dag tæller, og at der bliver arbejdet for fuld kraft for at godkende coronavacciner, der er sikre og effektive.

» Jeg glæder mig over nyheden fra EMA om, at det fremrykker sit møde for at diskutere vaccinen fra Pfizer og BioNTech til inden jul«.

»Det er muligt, at de første europæere vil blive vaccineret inden slutningen af 2020«, skriver Ursula von der Leyen i sit tweet.

EMA forklarer i sin meddelelse, at fremrykningen af mødet kommer, efter at det har modtaget yderligere data fra selskaberne bag vaccinen.

Når først ekspertkomitéen under EMA har anbefalet en vaccine, så vil Europa-Kommissionen arbejde hurtigt for en endelig godkendelse af vaccinen, så den kan blive taget i brug af medlemslandene inden for nogle dage.

I øjeblikket er der ikke godkendt coronavacciner til brug i EU. Dermed kan den fra Pfizer og BioNTech blive den første til at få en blåstempling.

I Storbritannien, Canada og USA har man allerede taget vaccinen fra Pfizer og BioNTech i brug.

ritzau