0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bekræftet: Danmark får 2,6 millioner ekstra vacciner

Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at ekstra vacciner er på vej til danskerne. Men hvornår de ankommer er uklart.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at Danmark modtager 2,6 millioner ekstra vacciner. Det siger direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz til TV 2.

Onsdag oplyste Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark havde lagt billet ind på at købe yderligere 2,6 millioner doser af Pfizer og BioNTechs coronavaccine.

»I morges (søndag, red.) fik Lægemiddelstyrelsen bekræftet, at vi får de vacciner«, siger Thomas Senderovitz til TV 2.

Hvornår de ekstra vacciner ankommer til Danmark er stadig uvist.

»Vi kan dog ikke sige præcis hvornår. Det er op til firmaet, men vi presser på for at få dem så hurtigt som muligt«, fortæller Senderovitz.

De ekstra doser indgår som en del af det samlede EU-opkøb af vacciner. Det fungerer sådan, at alle landene får tilbudt en mængde vacciner, og hvis nogle lande alligevel ikke har behov for det hele, ryger de tilbage i en pulje, som de andre lande kan byde ind på.

»Det har vi budt ind på, så meget vi kunne, og det har vi så fået tildelt«.

Ifølge Thomas Senderovitz betyder de 2,6 millioner ekstra vacciner, at man i Danmark vil have flere vacciner af den, som allerede er godkendt.

»Vi forventer også, at der kommer en ny vaccine fra Moderna den 6. januar, hvis alt går efter planen«.

»Og så har vi jo to af den samme slags vaccine, og de kommer løbende, så samlet set får vi vacciner til langt over 20 millioner vacciner til danske borgere«, fortæller direktøren til TV 2.

Hver dansker skal have to doser med tre ugers mellemrum af vaccinen.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere