0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lyntest fandt 491 smittede søndag

Over 25.000 fik taget en lyntest for coronavirus på årets tredje dag. Under to procent var smittede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Sundhed

Der blev søndag foretaget 25.826 lyntest, og heraf var 491 positive, viser tal fra Falck, SOS, Carelink og Copenhagen Medical, som er de fire private udbydere, der udfører de hurtige test på vegne af staten.

Under to procent af de, der fik foretaget en lyntest, fik at vide, at de var smittet med coronavirus. Helt præcist ligger positivprocenten på 1,90. Det hører til blandt de laveste positivprocenter, siden udbyderne i midten af december begyndte at teste på statens regning.

Hen over jule- og nytårsperioden har testaktiviteten dog været meget varierende, og derfor er det svært at sammenligne tallene hen over perioden.

Særligt lige efter årsskiftet var der få, som stillede sig i kø for at få en lyntest. Kun 9.418 fik 1. januar taget en. Døgnet efter fik over 18.000 en lyntest, mens det altså søndag steg lidt under 26.000. Det døgn, hvor der blev foretaget flest lyntest hos de fire aktører, var 20. december. Her blev 90.761 podet.

Jørgen Mieritz, der er ambulancedirektør hos Falck, havde søndag svært ved at svare på, hvorfor lysten til at lade sig lynteste var dalet.

»Men jeg tænker, at det er et udtryk for, at folk har holdt weekend oven på nytåret, og at vi så får travlt, efterhånden som folk skal til at på arbejde igen«, sagde Jørgen Mieritz søndag.

De private udbydere har indgået aftaler med regeringen og regionerne om samlet set at kunne stå for 100.000 lyntest dagligt. Lyntest kaldes også antigentest, og de kan give svar på prøven 15-30 minutter efter podningen. Til gengæld er de ikke så pålidelige som de pct-test, der bliver brugt i de offentlige testcentre. Der skal en større mængde virus til, før en lyntest viser positiv. Derfor kan man godt være smittet med coronavirus, selv om en lyntest giver et negativt svar.

De danske sundhedsmyndighederne anbefaler derfor, at man får foretaget en pcr-test, hvis man har symptomer på smitte eller er nær kontakt til en smittet. Det er muligt at bestille tid til en pcr-test på hjemmesiden www.coronaprover.dk.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere