0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endnu et plejecenter har 62 coronasmittede

Coronavaccine er ikke nået til plejehjem i Guldborgsund Kommune, hvor 62 personer er konstateret smittet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Et plejehjem i Guldborgsund Kommune er blevet ramt af et stort coronaudbrud. Billedet her er fra et andet plejehjem.

Sundhed

Halvdelen af beboerne på plejehjemmet Kildebo på Lolland er smittet med coronavirus. 32 af de 60 beboere er ramt af virusset, oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse. Også medarbejderne er hårdt ramt. Her er 30 ud af 70 medarbejdere konstateret smittet.

»Det er en alvorlig og ulykkelig situation med så mange smittede på Kildebo Plejecenter, og mine tanker går til beboerne, medarbejdere og deres familier«, siger centerchef Ida Byrge Sørensen.

Demensafsnittet på plejehjemmet er indtil videre sluppet for smitten. Med mange smittede medarbejdere må de tilbageværende dog løbe endnu stærkere. Der er derfor lavet en ny vagtdækning, som skal sikre, at den enkelte medarbejder tager sig af en endnu mindre gruppe borgere. Det skal sikre, at eventuel smitte ikke bliver spredt til så mange. Desuden er der skruet op for rengøring af alle kontaktflader, oplyser kommunen.

»Vi har ikke hænder nok, og derfor er vi i gang med at flytte medarbejdere fra andre centre og udkørende plejegrupper, for at de i en periode kan arbejde fast på Kildebo«, siger Ida Byrge Sørensen.

Hvordan smitten har fundet vej til plejehjemmet vides endnu ikke. Situationen betyder også, at der er indført skærpede restriktioner for besøg. Derfor er det ikke alle borgere, der kan få besøg som planlagt.

Smitte eskalerer på landets plejehjem

Siden søndag 27. december er udrulningen af coronavaccinationen begyndt – i første omgang til landets plejecentre. Men på plejehjemmet Kildebo har de endnu ikke modtaget de første doser af vaccinen.

»Vi er ikke begyndt at vaccinere og venter på besked om, hvornår det bliver vores tur«, siger Ida Byrge Sørensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere sagt, at han forventer, at alle landets omkring 40.000 plejehjemsbeboere, der ønsker en vaccine, vil være færdigvaccineret inden udgangen af januar.

Også plejehjemmet Demenscentrum i Aarhus er aktuelt ramt af et coronaudbrud. Tina Grove, konstitueret demenschef i Aarhus Kommune oplyste søndag til TV2 Østjylland, at 62 personer er konstateret smittet med coronavirus. Blandt de smittede er 41 medarbejdere og 21 beboere.

I uge 52 blev der på landsplan registreret det hidtil højeste antal smittede på plejehjem, da i alt 391 plejehjemsbeboere blev testet positiv for coronavirus. Samlet set var 116 af landets 942 plejehjem ramt af coronavirus, og der blev registreret 62 coronarelaterede dødsfald på hjemmene. Det er det hidtil højeste under pandemien.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere