0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen: Det er klart nødvendigt at forlænge restriktioner

En stor del af restriktionerne stod til at udløbe med ugens udgang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sundhed

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i Folketingsssalen, at en forlængelse af restriktioner er klart nødvendigt. Hun indkalder partiledere til møde onsdag.

Det siger hun under Folketingets spørgetime adspurgt af Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om, hvorfor der ikke er meldt noget ud endnu, når restriktionerne står til at løbe ud mandag.

»Jeg vurderer, at en forlængelse af restriktionerne er klart nødvendig. Ikke mindst for at sikre, at den britiske mutation ikke spreder sig«.

»Der vil være møder i dag med alle Folketingets partier – inklusive partiledere – om de restriktioner, der desværre er nødvendige for at komme igennem pandemien«, siger Mette Frederiksen.

For at inddæmme pandemien med covid-19 og ikke mindst en ny, mere smitsom britisk mutation, har Danmark været underlagt en lang række restriktioner siden efter jul. De omfatter blandt andet, at alle butikker, der ikke sælger fødevarer eller er samfundskritiske, er lukket, skoler og universiteter holder lukket, og alle, der kan, opfordres til at arbejde hjemme. Restriktionerne gælder indtil videre til og med på søndag.

DF har kritiseret manglende udmelding

Statsministeren blev i Folketinget kritiseret af blandt andre Kristian Thulesen Dahl (DF) for, at der ikke er meldt noget ud endnu, om de bliver forlænget. Mette Frederiksen har flere gange indikeret, at det vil ske, men ikke meldt noget officielt ud.

»Jeg tror, at de tusindvis af danskere, der nu svæver i usikkerhed, fordi de regner med, at restriktionerne bliver forlænget, men ikke har fået et klart svar, vil sætte pris på at få det. Men det er da fantastisk, at vi skal have en spørgetid i Folketinget onsdag for at få det afklaret«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Mette Frederiksen svarer, at hun ikke ser grund til polemikken om beslutningsprocessen.

»Jeg forstår godt ønsket om langsigtet planlægning. Men da det er virus og biologi, så må det bero på sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Dem har regeringen lige modtaget og behandlet. Og så har vi en dialog med alle Folketingets partier efterfølgende«, siger Mette Frederiksen.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere