0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjemløse og særligt udsatte kommer foran i vaccinationskø

Mandag blev der opfordret til klarhed over de hjemløses plads i vaccinationskøen. Det er der nu kommet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Boris Roessler/Ritzau Scanpix
Foto: Boris Roessler/Ritzau Scanpix
Sundhed

Hjemløse og socialt udsatte, der er i særligt stor risiko for covid-19, kommer til at høre under kategori 5 i myndighedernes vaccineplan.

Det fremgår en af pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

I pressemeddelelsen er der lavet en nærmere beskrivelse af, hvordan forskellige grupper på socialområdet er prioriteret i forhold til en vaccine.

»Hjemløse og socialt udsatte samt mennesker med handicap, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, vaccineres som en del af kategori 5«.

»Det sker ved, at en læge visiterer borgeren til at blive vaccineret som en af de første«, står der i pressemeddelelsen.

I myndighedernes vaccineplan er der 12 forskellige kategorier.

De er defineret ud fra en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses.

I planen er kategori 5 beskrevet som udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Tidligere har organisationen Gadejuristen oplyst til Berlingske, at hjemløse ville vaccineres som en del af kategori 10.

Kategori 10 er personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Nyheden fra Social- og Indenrigsministeriet kommer blandt andet, efter at socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) mandag opfordrede til at skubbe hjemløse frem i vaccinationskøen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere