Hvis du tager til påskefrokost med en negativ lyntest for covid-19 i lommen, kan du langtfra vide dig sikker på, at du ikke er smittet og ikke kommer til at smitte familien hen over karrysilden. Nye og opsigtsvækkende tal fra Statens Serum Institut afslører nu, at der ikke kun er høj risiko for falsk positiv, som Politiken beskrev i sidste uge, men at risikoen for falsk negativ faktisk også er høj.
Og den er alvorligere, for folk er mere afslappede i deres omgang med hinanden, når de har fået en negativ lyntest.


























