0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SSI-direktør er overrasket over hvor godt det går

Coronapandemien i Danmark er under kontrol, og situationen overrasker SSI-direktør Henrik Ullum, siger han.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marius Renner
Foto: Marius Renner
Sundhed

Statens Serum Institut er »en lille smule overrasket over, hvor godt det går« med coronasituationen i Danmark.

Det udtaler SSI-direktør Henrik Ullum i en pressemeddelelse.

Han påpeger også, at der er styr på epidemien.

»SSI’s overvågning af smitteudvikling med covid-19 viser over en bred kam, at der i Danmark er styr på epidemien«, siger Henrik Ullum.

I et notat fra SSI, der er oversendt til Folketingets partier forud for genåbning af forhandlinger torsdag, står der netop, at den ’observerede udvikling ser gunstig ud i forhold til de seneste prognoser’.

Og derfor er der ifølge SSI også plads til mere genåbning.

Et af de lande i EU med mindst smitte

En tidligere ekspertberegning fra SSI i februar viste ellers, at den delvise genåbning af butikker og skoler ville føre til en drastisk stigning i antallet af indlagte i midten af april.

SSI regnede dengang med, at 870 ville være indlagt med covid-19 midt i april.

Det scenarie er Danmark langt fra i øjeblikket. 191 smittede med covid-19 er indlagt.

Henrik Ullum understreger da også, at Danmark er et af de lande i EU, der har mindst smitte.

»Hvis vi sammenligner Danmark med hele resten af Europa, har vi den tredje laveste både incidens og dødelighed«.

Hvis vi sammenligner Danmark med hele resten af Europa, har vi den tredje laveste både incidens og dødelighed

»Vi er langt fra lande som Ungarn og Estland, hvor sundhedsvæsnet er hårdt udfordret, men befinder os i øjeblikket også lavere end mønsterlande som Norge og Finland«, udtaler han.

SSI advarer dog også om, at for megen ros til den danske indsats kan få tingene til at løbe løbsk.

»Vi ved at stigninger i smittetal går hurtigere, end det tager at få dem ned igen, så vi er med rette i gang med en genåbning, men vi kan ikke sænke paraderne helt, for så kommer vi tilbage til den røde og grønne kurve igen«, lyder det fra Henrik Ullum.

Ellemann: Tendens til at prognoser rammer forbi

Partiledere og sundhedsordførere i Folketinget sidder torsdag aften i møde om genåbning af landet sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S).

I et notat har SSI opstillet fire scenarier for genåbningen. To af dem vurderes til at være ’forenelige med bevaret epidemikontrol’.

De to andre byder på ’en større national genåbning af uddannelsesområdet og af indendørs servering’.

Det vil omfatte landsdele, der får en markant højere forekomst af smitte, og det øger risikoen ved at gå den vej, lyder det.

For få dage siden sagde Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, at der er en tendens til at prognoserne rammer forbi.

»Man har altså en tendens til at overdrive de her scenarier og tegne et skræmmebillede, og det vil vi gerne opponere imod«, sagde han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere