0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gellerup bliver lukket ned efter stigende smitte

Gellerup Sogn i det vestlige Aarhus lukker ned, da smitten med covid-19 er stigende og for høj.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marius Renner
Foto: Marius Renner
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoler, fritidstilbud og biblioteker bliver lukket ned i Gellerup Sogn vest for Aarhus på grund af høje smittetal.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

»I den kommende tid vil sundhedsmyndighederne i samarbejde med Aarhus Kommune stå for intensive indsatser til at sikre test, opsporing og isolation i alle samfundsgrupper i sognet.

»Aarhus Kommune har allerede i samarbejde med regionen, Styrelsen for Patientsikkerhed, de kommunale institutioner samt boligforeninger og forskellige foreninger i området iværksat en særlig indsats i Gellerup, skriver Aarhus Kommune.

Alle grundskoler, SFO’er, klubber, kulturaktiviteter, indendørs idræt og biblioteker bliver lukket ned i sognet, der har 9332 indbyggere.

Samtidig opfordres alle indbyggere i sognet til at se så få som muligt, arbejde hjemme, passe børn i eget hjem og lade sig teste.

Det er en del af planen for genåbning, at sogne automatisk skal lukke ned, når coronasmitten overstiger et vist niveau.

Der er, hvis der er over 400 smittede per 100.000 indbyggere, der er flere end 20 smittetilfælde den seneste uge og positivprocenten - andelen af testede, der er positive - er over to.

Her har Gellerup ifølge de seneste tal 439 smittede per 100.000 borgere og en positivprocent på 2,9.

»Styrelsen for Patientsikkerhed er blandt andet med ”de blå veste” rundt for at ringe på og informere alle beboerne.

»Herudover har kommunen holdt møder med alle boligforeningerne, de boligsociale medarbejdere, frivillige foreninger, trossamfund i lokalområderne for at få budskabet med opfordring til test spredt så langt ud som muligt, skriver Aarhus Kommune.

Andre sogne, der er lukket ned grundet den automatiske nedlukning, er Hvirring Sogn ved Hedensted og Hedeager og Fredens Sogn i Herning.

Sankt Pauls Sogn i København, Ravnsbjerg Sogn i Aarhus og Kollerup-Fjerritslev Sogn i Jammerbugt er også ramt.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter