0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Snart skal ultralyd behandle rystesyge i Danmark

Der skal nu opbygges et nationalt center med ekspertise inden for rystesyge på Aarhus Universitetshospital.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Benny Kjølhede/Benny Kjølhede
Foto: Benny Kjølhede/Benny Kjølhede
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hidtil har behandlingen af rystesyge med ultralyd kun kunnet ske i udlandet. Men snart bliver det også muligt i Danmark.

I år starter opbygningen af et nationalt center på Aarhus Universitetshospital. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Essentiel Tremor - også kaldet rystesyge - er en kronisk tilstand, hvor man har rystelser øverst på kroppen og i hoved- og halsregionen.

Den er arvelig og konstateres hvert år hos cirka 2.100 personer. I reportagen i bunden af artiklen kan du følge en dansker, der med held gennemgik behandlingen på et spansk hospital.

Du kan læse om en danskers vellykkede behandling i bunden af artiklen.

Ifølge Agnethe Vale fra styrelsen har der fra både eksperter og patienter været et stort ønske om at kunne tilbyde behandlingen i Danmark.

Det har dog været nødvendigt at undersøge den grundigt, da metoden er meget indgribende og ikke kan gøres om.

»Derfor har vi haft behov for at undersøge behandlingen nøje for at sikre os den bedst mulige faglige viden om, hvornår den kan tilbydes til patienterne«.

»Den kommer kun til at foregå ét sted, så de får en stor ekspertviden i behandlingen der«, siger hun i meddelelsen.

Milde symptomer forværres langsomt

De fleste med rystesyge har kun milde symptomer, men de forværres langsomt.

Værre symptomer ses mest hos ældre patienter. De kan være invaliderende, og det er dem, der skal kunne behandles med ultralyd.

Med behandlingen opvarmes et udvalgt område i hjernen. Det betyder, at det væv, som giver anledning til rystelserne, destrueres.

Ultralyd skal være et tilbud til patienter, hvor anden medicinsk behandling giver uacceptable bivirkninger eller ikke virker.

I samme ombæring indføres også nye retningslinjer for, hvornår patienter med rystesyge skal henvises til avanceret kirurgisk behandling.

Det kan foruden ultralyd være såkaldt dyb hjernestimulation (DBS). Her opereres en elektrode ind i hjernen.

»Den nye visitationsretningslinje skal være med til at skabe et ensartet og fagligt solidt grundlag for, at patienter, der har behov for behandling enten med DBS eller fokuseret ultralyd, henvises til det«, siger Agnethe Vale.

ritzau

Annonce