Der blev lørdag registreret yderligere 243 coronatilfælde i Danmark på baggrund af 111.216 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen. Det viste tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Antallet af indlagte faldt med otte til 76. Man skal tilbage til 21. september sidste år for at finde et tilsvarende antal indlagte.
Tallene viser ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, at det går den rigtige vej med at slå corona tilbage.
Men kampen er ikke vundet endnu, understregede Andreasen.
Den såkaldte Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien, er på fremmarch - både herhjemme og i udlandet.
»Delta-varianten er nu klart i vækst i Danmark, og på sigt betyder det, at den vil blive den dominerende type«, sagde Viggo Andreasen.
Opdateres
ritzau
fortsæt med at læse


























