Da 25-årige Pernille Arentoft Juhl startede på pædagogstudiet, tænkte hun hurtigt, at det alt for ofte var spild af tid.
»Det var en gennemgående følelse på næsten hele mit hold«, siger hun.
Det hjalp heller ikke, da underviseren sagde, at »så længe du ikke afleverer en kageopskrift, skal du nok bestå«, som hun skrev i et debatindlæg i Politiken.
»Det er så fucking lavt, at der ikke bliver sat højere krav«, uddyber hun.
Frustrationen over uddannelsen gjorde, at hun i dag er forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning på fuld tid. Hun vil gerne være med til at styrke både uddannelsen og selve faget, så derfor holder hun orlov fra studiet indtil december.
»Jeg synes, at faget er noget af det vigtigste i vores samfund. Men det er svært at tale en uddannelse op, som jeg ikke selv er glad for«, siger hun.
»Jeg kan sagtens forsøge at sælge uddannelsen, men så bliver folk jo sygt skuffede, når de starter«.
Det helt basale
Ifølge Pernille Arentoft Juhl halter det helt basale på uddannelsen. Der mangler struktur, et klart pensum og gennemgående undervisere, der planlægger undervisningen sammen.
»Der er ingen sammenhæng i det, vi lærer. Barren er simpelthen sat for lavt«.
Hun havde ellers glædet sig til at terpe teorier og begreber, som hun senere kan bruge i jobbet.
»Men hvornår kommer det? Det kommer ikke«, siger hun.
Det lave niveau på uddannelsen er med til at tabe de ressourcestærke elever, der ofte kommer kort efter gymnasiet og er vant til mere formelle krav og faste rammer, mener hun. De kommer til at kede sig.
»Det er blandt dem, vi ser det største frafald«, siger hun.
En ny undersøgelse viser, at hver anden pædagog i dag overvejer at forlade faget. Pernille Arentoft Juhl er ikke overrasket.
»Hvis de er uddannet på det studie, jeg går på, forstår jeg godt, at de flygter. Vi bliver ikke klædt godt på til de udfordringer, der venter«.
Et højere snit?
I begyndelsen af studiet var der flere elever, der »bare var der«, fortæller Pernille Arentoft Juhl. Mange af dem er i dag faldet fra.
»Men problemet er, at de sagtens ville kunne gennemføre, hvis de ville. Du kan sagtens blive uddannet pædagog, selv om du ikke tager dig sammen i skolen«, siger hun og fortsætter:
»Det er vildt ærgerligt, at nogen bare søger ind, fordi det er nemt«.
Hun anerkender, at man godt kan blive en god pædagog, selv om man ikke er bogligt stærk. De elever, der har det svært, skal også tages i hånden.
»Men der hersker en ’man kan ikke fejle’-kultur på studiet«, siger hun.
Pernille Arentoft Juhl så gerne nogle højere krav både til eksamen og undervisningen. Så var der også en god grund til ikke at skippe timerne, som hun også selv til tider har gjort.
»Det kunne jo være fedt, hvis man rent faktisk føler sig bagud, hvis man misser en undervisning. Så man bliver nødt til at hanke lidt ekstra op i sig selv«, siger hun.
Hun ser også gerne et højere adgangskrav til uddannelsen. Hendes personlige bud er, at snittet kunne ligge på 7, og at der så skulle være et kvote 2-optag med samtaler. Hun havde selv »et lavt snit« på 5,2 med sig fra gymnasiet, da hun søgte ind i København, hvor alle blev optaget.
Så var du jo ikke selv kommet ind?
»Nej, så var jeg røget i svinget. Men hvis der var samtaler på kvote 2, var jeg forhåbentlig kommet ind der«.
For samtalerne kan være med til at fange de elever, der alligevel falder fra under studiet, mener hun.
»Nogle gange er der altså brug for en skrap og realistisk person, der kan fortælle, at måske er pædagogfaget ikke lige din hylde. For du bliver nødt til at være nogenlunde robust som pædagog«, siger hun.
Åbne døre til faget
Institutchef på Københavns Professionshøjskole, Nina Hemmersam, anerkender, at der er plads til forbedringer på pædagoguddannelsen. I mange år har der været et stort ønske om en reform af uddannelsen, fordi den nuværende mangler en tydeligere retning, kontinuitet og mere sammenhæng. Politikerne har også længe anerkendt, at der skulle ske noget.
»Nu er der udsigt til forbedringer med den nye og styrkede pædagoguddannelse, der træder i kraft fra sommeren 2027«, skriver Nina Hemmersam i en mail. Den nye pædagoguddannelse gør, at uddannelsen bliver forkortet med 15 ECTS-point, hvilket svarer til tre måneder. Til gengæld er der afsat et trecifret millionbeløb om året til blandt andet mere undervisning og feedback i timerne.
Nina Hemmersam mener, at alle elever skal udfordres fagligt, men at sætte et adgangskrav er ikke nødvendigvis vejen frem. Hun er først og fremmest optaget af, at mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger på forskellige tidspunkter i livet kan uddanne sig til pædagog.
»Vi har brug for at åbne døre til faget – ikke lukke«, lyder det.
Ifølge institutchefen er det bestemt ikke hendes indtryk, at underviserne ikke taler faget op. Tværtimod.
Pernille Arentoft Juhl mangler et år mere med studiebøgerne, før hun kan kalde sig pædagog. Titlen glæder hun sig helt vildt til, men selve studiet må gerne gå stærkt.
Har du overvejet at droppe ud?
»Nej, men jeg har da tænkt, om jeg er på den rigtige hylde. Men jeg vil så gerne være pædagog, så jeg må bare udfordre mig selv ud over undervisningen«.
Synes du, at studiet har gjort dig dummere?
»Ikke dummere, men jeg har spildt tiden«, siger hun.
fortsæt med at læse
