Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder og dermed holde smitte nede og forebygge indlæggelser.
»Så smitten holdes nede. Og så vi forebygger indlæggelser«.
Det skriver hun søndag aften i opslag på de sociale medier Facebook og Instagram.
Her gør hun det samtidig klart, at regeringen ser ’med stigende alvor og bekymring’ på den stigende coronasmitte i samfundet. Statsministeren opfordrer samtidig de, der ikke er blevet vaccineret, til at få stikkene.
»Book en tid nu«, lyder det.
Ifølge Mette Frederiksen spredes smitten blandt andet fra de, der ikke er blevet vaccineret mod coronavirus, til dem, der er vaccineret - herunder ældre og andre i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes.
Coronapas er ikke nok
Det er formentlig ikke nok kun at indføre en enkelt restriktion såsom coronapas, hvis vi skal tæmme den stigende smitte.
Det vurderer både Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, og Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital.
»Vi skal i hvert fald tage redskaber i brug, som vi er sikre på, vil give en rimelig god effekt nu, fordi vi er i en situation, hvor epidemien har taget fart«, siger Svend Ellermann-Eriksen.
Opdateres
ritzau


























