Den udskældte smagsforstærker mononatrium glutamat eller E-621 tilsættes en bred vifte af fødevarer for at forbedre smagen.
Foto: RUNE PEDERSEN

Den udskældte smagsforstærker mononatrium glutamat eller E-621 tilsættes en bred vifte af fødevarer for at forbedre smagen.

Forbrugerkemi

Forbruger-pres på udskældt E-nummer

Der er smagsforstærker i meget forarbejdet mad. Industrien kalder det ufarligt, men kritikere frygter for sundheden.

Forbrugerkemi

Færdigretter, suppe, chips, pulversauce og bouillon, sågar rejer i lage bliver tilsat smagsforstærker for at få maden til at smage af mere.

Især den kemiske smagsforstærker mononatrium glutamat, der også går under navne som 'det tredje krydderi', MSG og E 621, findes i en stor del af den forarbejdede mad, vi putter i munden.

Skepsis fra forbrugerne
Få tilsætningsstoffer er så udskældte som MSG.

I USA reklamerer mange restauranter med, at de serverer MSG-fri mad, og i Norden udfaser fødevareproducenten Knorr det i sine produkter, fordi mange kunder føler sig utrygge ved stoffet.

Forbrugerne er skeptiske »Glutamat har længe haft et dårligt omdømme, og vi oplever, at forbrugerne er meget skeptiske over for tilsætningsstoffet. Vi får ofte spørgsmål om det på vores forbrugerhotline, og vi ved, at en del fravælger produkter med MSG. Derfor udfaser vi så meget MSG som muligt i løbet af de næste tre år«, siger Lisa Ekroth, nordisk brandmanager for Knorr. Googler man MSG, popper der tusinder af hjemmesider op, der beskylder smagsforstærkeren for alt fra migræne over Alzheimers til hjerte-kar-sygdomme, astmaanfald og fedme.

Sundhedsrisiko ikke bevist
Spørger man fødevaremyndigheder og etablerede forskere, kan de dog ikke genkende det billede af MSG.

Hverken fødevaremyndighederne i Europa eller i USA har fundet beviser for, at MSG er sundhedsskadeligt, til trods for at smagsforstærkeren har været sat under lup i talrige forskningsprojekter gennem mere end 40 år.

Risikovurdering
Fødevarestyrelsen er derfor helt tryg ved stoffet.

»MSG og andre tilladte smagsforstærkere er blevet risikovurderet af de europæiske fødevaremyndigheder, og man har konkluderet, at der ikke er sundhedsmæssige problemer med at bruge det i fødevarer i de tilladte mængder«, slår Birgit Bønsager fra Fødevarestyrelsen fast.

Men myndighedernes forsikringer har ikke fået den store modstand mod MSG til at forstumme.

Godkendelse går 20 år tilbage
Der er opstået en bølge af skepsis over for myndigheder og forskere, lyder forklaringen fra Lasse Skovgaard, sundhedsforsker og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet.

»Vi lever i en tid, hvor mange har mistet respekt for autoriteter. Mange indsamler selv informationer og holder dem op mod myndighedernes, inden de vælger, hvordan de vil handle. Det er positivt, at vi tager større ansvar for vores helbred, men det kan være svært at sortere i lødigheden af de informationer, der er tilgængelige, for eksempel på internettet«, siger han.

Helt skråsikre er myndighederne dog ikke. Det er 20 år, siden de europæiske fødevaremyndigheder vurderede MSG sidst.

Derfor revurderer de nu tilsætningsstoffet. Det samme gør de med alle andre tilladte tilsætningsstoffer.

LÆS ARTIKEL

Gammel godkendelse revurderes
»Det er længe, siden de stoffer blev godkendt. Der kan være kommet megen ny forskning til siden 1990, som kan føre til ændringer i godkendelserne. Derfor ser vi på dem igen«, siger John Christian Larsen, formand for det panel i den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, EFSA, som godkender tilsætningsstoffer.

Den 20 år gamle godkendelse af MSG betyder dog ikke, at de europæiske fødevaremyndigheder har ignoreret nyere forskning i MSG.

»Man holder løbende øje med tingene. Kommer der forskning, der er absolut alarmerende, ser man på det med det samme«, beroliger John Christian Larsen.

MSG skal være færdigrevurderet i 2016.

LÆS ARTIKEL

Kinesisk restaurant-syndromet
En af de mere vedvarende anklager mod MSG er, at det giver nogle mennesker overfølsomhedsreaktioner, blandt andet i form af blussende rødme på halsen og hovedpine.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette er også kendt som 'kinesisk restaurant-syndrom', fordi det først blev observeret efter besøg på kinesiske restauranter, hvor man traditionelt bruger meget MSG.

Overfølsomhed vurderes ikke

Men om smagsforstærkeren giver overfølsomhedsreaktioner, betyder ikke noget for stoffets godkendelse som tilsætningsstof. »Man tager ikke intolerans over for tilsætningsstoffer med i vurderingen, for man har ikke ordentlige videnskabelige metoder til at vurdere det. For eksempel reagerer ikke alle hver gang, de bliver udsat for det, de mener, de ikke kan tåle«, siger John Christian Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden