Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hospital advarer om smitte efter mæslingeudbrud på Sydfyn

Patienter, der har opholdt sig i venteværelse med mæslingeramt dreng i Svendborg, bør søge læge, siger OUH.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I aftentimerne 19. og 22. september har en patient med mæslinger ventet i det fælles venteværelse for skadestuen og lægevagten på Svendborg Sygehus.

Det får Odense Universitetshospital til at gå ud med en advarsel i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Dem, der har ventet i lokalet med patienten, og ikke har haft mæslinger eller er vaccineret for det, bør kontakte egen læge hurtigst muligt, står der.

Ifølge netmediet fyens.dk er det en 15-årig sydfynsk dreng, der er blevet smittet med mæslinger. Det er den smitte, der muligvis er blevet bragt videre.

Patienten har været i venteværelset 19. september fra klokken 18.00 til 18.13 og den 22. september fra klokken 18.43 til 19.11.

Andre personer, der har været i lokalet i de tidsrum, risikerer dermed at være blevet udsat for den såkaldte mållinjevirus og bør opsøge læge.

Mæslinger bliver betegnet som en 'akut virussygdom'. Symptomer er høj feber, hoste, forkølelse og øjenirritation. Tre til syv dage efter de første symptomer har vist sig, opstår der et plettet udslet, der breder sig over kroppen.

Sygdommen er mest smitsom, lige før udslættet viser sig. De personer, der har været i skadestuen eller ved lægevagten i de førnævnte tidsrum, modtager onsdag et brev via e-boks.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden