Er det småt med pladsen på væggene? Kig dig lige omkring en ekstra gang. For her er 10 billeder, som kan være næsten alle steder. Og som ikke ruinerer dig fuldstændigt.
Der er cola, kaviar og kaffe. Et uperfekt menneske og en perfekt skrællet mandarin. En ballerina. Et trillende tog. Og en ryger i kajak. Skøjteløb og skævt, broderet poesi. Blandt andet.



























