Når den 9. udgave af Copenhagen Jewish Film Festival på onsdag løber af stablen, er interessen fra publikum stærk reduceret i forhold til de tidligere år.
»Folk tøver med at købe billetter. Vi ligger på cirka 40 procent under det normale billetsalg. Jeg har arrangeret filmfestivalen i mange år og ved, hvad der plejer at sælge, men i år har selv de store film solgt dårligere end normalt«, siger Anne Boukris, der er direktør i Copenhagen Jewish Film Festival.




























