»There is no life without music«, siger Khaira Arby i dokumentaren 'They Will Have to Kill Us First'.
I filmen møder vi hende og andre musikere fra det nordlige Mali, mens de kæmper for retten til deres musik. Det er en kamp med livet som indsats, men en uundgåelig kamp – for musikken er deres åndedræt. Musikken bliver deres våben mod den grusomme invasion, der har efterladt Mali i ruiner.




























