»Jeg havde ikke noget på hjerte. Havde ikke lavet film i nogle år. Jeg læste filosofi. Så faldt jeg over en artikel om stedet. Og billederne. Den lukkede lufthavn, hvor man tydeligt kan se, at folk stadig arbejder. Men de må ikke flyve. Og de får ingen løn. Det fascinerede mig, at jeg ikke fattede en skid. Der er ligesom en anden logik på spil i den verden, det handler om. De laver ikke noget. Men hvad laver de så?«
»Jeg insisterede på ikke at lave research. Vi skulle ikke være for kloge. Ikke miste fascinationen. Det er derfor, filmen har den form, den har. Der er en mærkelig logik på spil, og så må filmen også have det. Det ville være voldtægt at strømline den lille del af verden. Så filmen er en nedsænkning i et sted. Ikke en fortælling om det. Der er ingen baggrundshistorie. Det er her, forskellen mellem journalistik, videnskab og filmkunst er. Vi skal ikke gøre det uforståelige forståeligt«.
