Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
CPH PIX
Foto: CPH PIX

Uvirkelighed. Dæmonerne i filmen 'Pigen, moderen og dæmonerne' er kun synlige for os og den psykisk syge mor.

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

CPH PIX: Bør virkeligheden være forbudt for børn?

Virkeligheden kan være grum, skriver Søren Vinterberg. Men børn kan blive klogere af at forholde sig til den, særligt når de er i selskab med ansvarlige filmmagere.

Film
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor meget kan forskellige aldersgrupper af danske børn tåle at opleve i biografen? Det spørgsmål har vi en filmcensurinstitution til at besvare, og desuden filmstøttens konsulenter, der kan lukke for kontoen til dem, der vil svare ’forkert’ eller ’for meget’. Heldigvis for begge dele – selv om ’censur’ lyder grimt, og selv om man tit kan være uenig i både konsulentens og censurens afgørelser eller aldersgrænsedragninger.

Men fordele har deres bagsider. Den drevne (manus)forfatter Kim Fupz Aakeson skrev for næsten femten år siden: »Sangen om den danske børnefilm er ikke hovedløs pop, den har glimt i øjet og handler om væsentlige ting, om at være udenfor, om ikke at tro på sig selv, om ikke at høre til, der er et vers om sorg, en mistet far eller en mistet bror, et om den første kærlighed, et om ikke at svigte sin bedste ven«.

Selvfølgelig skal virkeligheden ikke være forbudt for børn

Som medlem af sangkoret var han »ikke en bjælde flov« over den tone, men bemærkede jo, at den virkelighed om voldtægt, mord og pædofili, der daglig skriges ud i ansigtet på børn allerede fra BT’s og EB’s spisesedler, er anderledes rå. Så han savnede alligevel »kropumulige børnefilm, børnefilm, der er too much, og børnefilm, der skulle forbydes, og det får jeg altså ikke meget af i Dannevang, og det giver jeg heller ikke selv meget af«, indrømmede han og konkluderede, at »vi er gidsler i et konsensushelvede med lutter opbyggelige vers«.

Børnefilm fra fjerne egne

Hvad så uden for Dannevang? Det spørgsmål har vi i seksten år haft filmfestivalen BUSTER til at svare på, og den findes stadig, fra nu af bare opslugt som del af CPH PIX.

Og selv om ændringen har rettet blikket lovlig stift rettet mod filmenes brugbarhed i undervisningen, og der er langt færre film fra den store verdens små filmnationer end før, så forenes spøg og alvor stadig i et program, der stort set afspejler selv samme danske smag for børnefilm-konsensus, som Fupz følte sig indespærret i:

En tegnefilm om præ-sapiens-’Abemennesket Edward’ lyder f.eks. lige så rablende skør, som historien om faunen ’Mune’s kamp imod den onde solrøver Nekross virker overdrevent ambitiøs; franske er begge de animationsfilm for ’indskolingsalderen’.

Også ’mellemtrinet’ får morskab, men en større dosis alvor i animationsfilm fra Frankrig og Japan, sidstnævnte i form af ’Udyret og hans lærling’, som senere får almindelig dansk biografpremiere.

Endnu meget mere alvor er der i realfilmene om at være ’Little men’ (fra USA) og arve sine fædres konflikt, eller være ’Klassens nye dreng’ (Frankrig) eller serbisk dreng i en ’Enklave’ i albanske Kosovo. For ikke at tale om at dyrke ’genusperspektivet’, som svenskerne siger, i kønsskiftehistorien ’Girls lost’. Den er baseret på Jessica Schiefauers prisvindende ungdomsbog ’Drengene’ (dansk udg. 2014), som i mine øjne er tænderskærende, svulstigt femichauvinistisk og altså i den grad ’too much’.

Ubrydelig loyalitet mellem mor og datter

Men nok så interessant er en anden film, også svensk, som går til en (alders)-grænse for, hvad børn kan kapere. For vel kan man i en god mening efterlyse mere vanvid i børnefilm, men der er jo muntert vanvid – og så er der psykose.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og ’Pigen moderen og dæmonerne’ er en rystende fortælling om 8-årige Ti (kælenavn for Kristina), der bor alene med sin skizofrene mor – som elsker sin datter, men overalt ser dæmoner.

’Pigen, moderen og dæmonerne’ er skabt på baggrund af egne barndomsoplevelser af Suzanne Osten, engang pioner i 1970’ernes skandinaviske børneteaterbevægelse og siden ambitiøs filminstruktør i egen ret (bl.a. ’Brødrene Mozart’ 1986, ’Skytsenglen’ 1990 og ’Wellkåmm to Verona’ 2006).

Fra teatrets sminkekasse henter hun de flotte, men kunstige og fordrejede skuespillermasker, der taler til og truer moderen, som ser dem lige så lyslevende, som vi tilskuere i alle aldre gør. Datteren Ti ser dem ikke, kun de yderligheder, moderen går til efter krav fra dæmonerne.

Overladt til selv at skaffe sig mad, gå i skole eller lade være, holde sig ren og med tøj demonstrerer den lille pige til overmål den ubrydelige loyalitet over for moderen, som genkendes så hjerteskærende hos ’virkelighedens’ forsømte børn.

Virkeligheden skal ikke være forbudt for børn

Selv i et medielandskab, hvor børn hvert år ser hundredvis af ’underholdningsmord’ i fjernsyn og spil, og hvor efterhånden ikke så ny CGI-teknik skaber alt fra livagtige naturkatastrofer til detaljerede lemlæstelser, zombiekannibalisme osv., er noget af det mest reelt skræmmende for mindre børn stadig film, der viser forældre, som forsvinder eller forvandles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og skønt pigen i Suzanne Ostens film altså kun er 8 år, er filmen placeret blandt tilbuddene til de 9-12 årige – med rette! For selvfølgelig skal ’virkeligheden ikke være forbudt for børn’. Og psykiske lidelser er en – måske forvirrende men ikke nødvendigvis farlig – del af vores fælles hverdag, som større børn kan blive klogere på livet og mere forstående over for deres medmennesker af at få indsigt i.

Hellere i en ansvarlig filmskabers regi som her, end i form af afsporede maskehævnere og horror-klovne i gyserindustriens kollektive skizofreni.

Læs mere:

IBYEN

Mads Nissen

Ibyen tipper:  Croissantens storhedstid er forbi. Bliver et af disse 6 stykker bagværk arvtager?

Nanna Navntoft

Ibyens spise­seddel:  Her er 8 ting, du skal spise, drikke og opleve denne november

Lars Krabbe

Få overblikket:  Her er alle stederne, du skal kende i Kødbyen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Mads Nissen

Ibyen guider til comfort food:  Takket være disse 6 serveringer burde du kunne overleve din efterårsblues i København

Peter Hove Olesen

10 timer i Valby:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns Hollywood

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Pr-foto

Tacos, naturvin og nyt liv i et 00'er-hotspot:  Her er 9 nye spise­steder i København, du skal kende

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 10 folkekøkkener i København

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt

Anmeldelser

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden