Strandgaarden har gennem generationer været et særligt sted på Læsø. I tidligere tider stod salig Oda for menuen, og vi er nogle, der husker, hvordan man trillede fra stedet en stormomsust oktoberdag efter tre nødninger på hver ret og et indtag af minimum 200 gram smør og tilsvarende piskefløde – dengang fra øens eget, nu nedlagte mejeri. Siden har driftige unge mennesker renoveret den stråtækte trelængede gård, og i år har også køkkenet opnået en status, der er Odas minde værdigt. Allan Poulsen og Casper Gustafsen er kommet fra Michaud på Skagen med en fin stribe steder på cv’et i øvrigt; førstnævnte endog med titel af Årets Kok 2008 og nyslået vinder af Læsøs egne Den Gyldne Jomfruhummerklo-mesterskaber.

Fremragende sans for nytænkning
Makkerparrets koncept ligner i princippet det, som vi kender fra alle de andre elitesteder, vi efterhånden kan bryste os af i Danmark. Og så alligevel ikke, for først og fremmest har de et særlig godt spisekammer i Læsøs mange gastronomiske produkter, og for det andet gør de det faktisk en god tand billigere. 550 kr. for den store seksrettersmenu og tilsvarende for vine til må i dagens priser kaldes billigt, da de fleste andre rask væk tager 700 kr. per del.

For det tredje, og væsentligst af alt, så leverer Poulsen og Gustafsen varen med en fremragende sans for nytænkning og enkelhed, der passer til det særlige lys og den stemning, der er på Læsø.

Spark til smagsløgene
Vi indledte i haven med et glas bobler og en uhyre fræk appetizer med gulerødder og radiser i jord, skylleglas, en potte med kveller (salturt fra strandengene), man bare nippede af, knasende hjemmelavede havrekiks, hjemmelavede chips af Læsøkartofler, hjemmerørt mayo med røget ål og en lille dåse ’snustobak’ med rørt kalvetatar.

Med sådan et spark til smagsløgene var vi klar og blev fulgt indenfor i et rum, der ikke var mere lavloftet, end at det formåede at suge den skønne sommersols aftenstråler til sig. Ud over den store menu er her en treretters (350 kr.) – vel især for stedets ’fastboende’ gæster, der jo ikke kan magte så store menuer hver dag. Selv om Læsø kan præstere mangt og meget, er der ikke tale om ensidighed i forhold til kun at ville produkter fra øen selv, men om at velsmag styrer menuen. Derfor indledte vi med to flotte friske østers fra Limfjorden med en agurkesky, der var let stivnet af sagogryn og et fint strejf af peberrod. Til dette en let Silvaner Kabinett, 2006, Wurzburger Stein, Franken.