0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kokkehuerne Kultorvets ligegyldigheder

Et ungt par af skotsk/dansk herkomst har sat sig som mål at højne standarden på Kultorvets madservering. Betjeningen er superservicerende, mens maden ikke flytter sig ud over middelniveau.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kultorvet med tilhørende sidepassager, pladser og stræder har en central placering i Københavns historie. Som navnet siger, var det faktisk her, man handlede med kul. I dag handler man mere med sultne turisters uvidenhed, så de lader sig nøje med for dårlig mad.

Og dog. For ganske vist er her flere steder, der skriger deres turistfældeidentitet ud ved festlige folkloreskilte, men området byder også på en af byens ældste kælderbeværtninger, og i den modsatte ende finder man et af byens dyreste og bedste spisesteder.

Det, der savnes, er et mellemklassested med fornuftige priser og god mad, og det har ejerne af det relativt nyåbnede Sitio sat sig for at gøre noget ved.

Alene indretningen er langt mere stringent end den middelhavsagtige stil fra forgængeren (eller naboen, såvel som genboen), og her er behageligt lyst, stilfuldt og venligt, så man føler sig godt tilpas, selv om man går ned i en halvhøj kælder i det lyse lune forårsvejr.

Min første forundring var den muzak, der drønede ud af højtaleren på væggen lige over det bord i ikkerygerafdelingen, som vi var blevet sat i.

Indtil videre var der kun et bord mere med gæster, men også de var irriterede over støjen, så vi fik den slukket. I løbet af kort tid var der pænt fyldt op, og det er slet ikke nødvendigt med musik for at skjule stilhed eller mangel på mennesker.

Spisekortet viser stedets tilknytning til det engelsksprogede. Indtil klokken 14 er her Full English Breakfast med hjemmelavet pølse, bacon, hash browns, grillet tomat, champignon og æg (110 kr.). Et godt alternativt brunchtilbud for både turister og 'indfødte'.

Ligeledes er der frokostplatte til 145 kr. med bl.a. sild, and og ost, der lyder indbydende, hvis man trænger til noget midt på dagen. Men vi var her til aften, og her bliver kortet straks mere suppe, steg og kage-agtigt, men med priser, der ser ud, som var vi gået et finere sted hen.

Forretterne kunne ikke friste, idet vejret faktisk ikke var til andeleverparfait, broccolisuppe eller carpaccio af lam (nu om stunder er råt kød ikke så tillokkende, selv om kvaliteten i Sitios køkken virkede helt fin), og da de kostede mellem 60 og 110 kr. for en forret, satte sparehensynet ind, og vi gik direkte til hovedretterne.

Her var der braiseret lammeskank, ristet laks, havbars, kyllingebryst, bøf af oksefilet eller braiserede linser. En varieret lille buket, men når priserne ligger på 145-215 kr. for en hovedret, har man lov at forvente lidt mere sjov, spræl og ballade på tallerkenen. Det kom der desværre ikke.

Valget faldt på lammeskank med kartoffelmos og timiansky (170 kr.) og bøf af oksefilet med gedeost, ristet rødbede og sauce bordelaise (215 kr.). Tja, der var ikke noget galt med retterne, men 215 kr. for et stykke ganske mørt oksekød, en klat kartoffelmos og nogle skiver meget dominerende gedeost samt lidt sky og forsvindende små klatter med rødbedemos giver ikke god sammenhæng mellem pris, oplevelse og kvalitet. Her var tale om et godt måltid uden overraskelser, og så må man sætte priserne derefter.

Ualmindelig sød værtinde
Lammeskanken var braiseret korrekt, men det var ikke den mest fyldige udskæring, jeg har oplevet, og tilbehøret var også her forsvindende lille og ikke memorabelt.

Skal priserne holdes på det høje leje, må grøntsagerne være overraskende og uforglemmelige, hvilket ikke fratager dem muligheden for at være rustikke.

Men kartoffelmos og lidt turneret courgette - det er for ligegyldigt. Smagen var i orden, og den mere end almindeligt søde værtinde (medejeren - gætter jeg på) havde sørget for, at vi med det samme fik gratis isvand, hjemmebagt brød og en god flaske pinotage fra Paradyskloof i Stellenbosch, Sydafrika.

Hvor prisen for maden er for høj, er vinpriserne til gengæld yderst ræsonnable med en husvin til cirka 175 kr. og 255 kr. for denne glimrende pinotage. Det hjælper naturligvis med til at holde den samlede regning på et acceptabelt niveau.

Heller ikke desserterne gav de store overraskelser. Her var æble/pære crumble med vaniljecreme (65 kr.), og da det engelske tilhørsforhold borger for gode crumbles, blev det et af valgene. Desværre var crumblen helt lys og ganske smuldrende kedelig uden spor karamellisering og knas.

Chokoladefondanten (80 kr.) var bare en bagt chokoladekage og ikke denne flydende fristende chokoladedrøm, den burde have været. Isen til var dog hjemmelavet - vaniljeisen var rigtig god, mens sorbeten var lidt mere kønsløs.

Årstiden var ikke til stede i spisekortet, og selv om det danske vejr er skiftende, er vi trods alt i maj måned, hvor det vælter med rabarber og nye asparges. De behøver ikke fylde det hele, men blot markere, at vi er på vej mod sommeren og ikke søger mod de tunge gryderetter og kartoffelmosen.

Mens hovedretterne var gode uden at være sindsoprivende, var desserterne direkte kedelige. Vi endte med en regning på 770 kr. for 2 personer med to retter og en flaske vin. Ikke uoverkommeligt, når vi er i centrum, men der skal mere spræl på tallerkenen, før det vækker jubel. Det gjorde værtindens service og hurtighed til gengæld, og da kødstykkerne begge var saftige og velsmagende, lader vi dette tælle opad til tre små huer.