Goddag, jeg ville gerne bede om nummeret på en sushirestaurant i Møllegade, der hedder Susu. »Der ligger ikke nogen restaurant af det navn i Møllegade«. Okay ... Det kan så godt være, den hedder noget andet. Zuzu, måske? Eller Xuxu ...? »Der er slet ikke registreret nogen sushirestaurant i Møllegade ifølge vores oplysninger«. Teledanmark-oplysningen-goddag-det-er-Pia var ikke det mest festlige menneske, men hun havde tjek på det der med telefonnumre. Jeg undrede mig. Politiken plejer ikke at bede os anmelde ikke-eksisterende restauranter. Havde jeg noteret adressen galt? Kunne stedet måske hedde Fugu? Tanken huede mig ikke. (Fugu er det japanske navn for kuffertfisken, en stor delikatesse i Japan, som imidlertid også forårsager en 40-50 dødsfald årligt grundet fugu-fiskens høje indhold af nervegiften tetrodotoxin...) Men jeg tog ind til Møllegade, . og dér lå sgu Susu! Oven i købet i nummer 13 ... Historien kort: Susu lå engang på Skt. Hans Torv og var en smart sushibar med rimelige priser. Den lukkede og er nu genopstået på Møllegade. Vi fortalte ejeren, at man ikke kunne ringe til hans restaurant. Han nikkede og så træt ud. Det er gået stærkt på Susu. De havde kun været åbnet i to uger, og der var allerede fuldt hus og (næsten for meget) knald på; køkkenet kunne dårligt følge med. Telefonen fungerede ikke. Hjemmesiden var ikke oppe at køre. Dankort kørte på fluesmækker. Kaffemaskinen virkede ikke. Vi startede forsigtigt med en gang edamame-bønner. Det gik fint - de var grønne og smagte som edamame-bønner. Så prøvede vi en gang sashimi og husets specielle tempura til henholdsvis 98 kr. og 125 kr. Sashimien var fin; laks, tun, reje, hvidfisk - og også stykker af chilimarineret laks og tun. Lidt flyvefiskerogn i sort og rød pyntede tallerkenen sammen med lidt ujævnt skåret kinaradisse. Men fisken var frisk, velskåret og god. Blæksprutte, rejer og mango Tempura-anretningen så også delikat ud. Der var blæksprutte, rejer og marineret tun rullet i nori-tang med lidt mango. Blæksprutte og rejer var vældig gode og super velsmagende. Tun-konstruktionen var en lidt for tung sag til helt at fungere som tempura. Det virkede mest, som om man havde forsøgt at tempurastege en form for maki-sushi. Der var også asparges og mangostykker, som gav et udmærket modspil til fisk og skaldyr. Derpå prøvede vi en specialsushi kaldet Haiiii til 88 kr. for seks styk. Maki-ruller med marineret tun og bl.a. mango. De var ikke dårlige, om end mangoen måske var lige ved at overtage hovedrollen, og rulningen var lidt sløset. Ti blandede sushi - kaldet Sukoshi - gik for 108 kr. Der var blandt andet laks, tun, hvidfisk og reje med mango. Endvidere marineret tun og marineret laks - begge med chili og yderligere krydring på toppen. Kokken på Susu er tydeligvis glad for sine chilimarinerede stykker af tun og laks; det var lige ved at dominere billedet i forhold til de friske, rene stykker fisk. Tallerkenen var endvidere stænket med en chili-mayo, der også brændte ret kraftigt igennem. Vi delte også en sukiyaki, der fandtes i flere variationer - denne var med oksekød og kostede 135 kr. Et gasblus med en jerngryde med varm sukiaki-sauce ankom sammen med en tallerken fuld af kød og grønt: oksekød i tynde skiver, kinakål, forårsløg, enokisvampe, asparges og mango. (Nu var vi ved at nå mango-grænsen ...) Sukiyaki findes i adskillige versioner inden for det japanske køkken. Denne udgave var nok en gør-det-selv-light-model, men alt var friskt og ordentligt, saucen smagte fint, og så var der ellers ikke så meget at komme efter. Kokkens indsats lå i udskæringen af kød og grønt; selve tilberedningen var overladt til gæsterne. Værten anbefalede varmt en chilensk chardonnay - så den prøvede vi. Santa Alicia, 2005 fra Maipo Valley kostede 200 kr. flasken og var forholdsvis frisk og let, men med en fornuftig fylde; udmærket til prisen. Postevand fulgte med uden beregning. Susu har ind imellem japanske kager til dessert, men ikke lige denne aften, hvor der til gengæld var citronfromage. Pudsigt mormoragtigt midt i et lidt trendy sushi-køkken - men fint, vi nappede to citronfromager. De ankom i plastikbægre, der ledte tankerne hen på industribudding i portionsstørrelse. Sært - for fromagen smagte ellers meget hjemmelavet og var virkelig glimrende. God balance mellem fedme og lethed, citron og sukker. Lidt hvid chokolade og julienneskåret, syltet citronskal lå på toppen. Med fromagerne standsede regningen på 849 kr. Det anbringer Susu et sted i midterlejet. Sushi er jo generelt kostbart, og sammenlignet med byens sushi-hotspots ligger Susu i den absolut rimelige ende. Denne aften var der en del opstartproblemer og nogen slinger i valsen. Meget skal være Susu undskyldt - vi er også vel tidligt på den med anmelderblokken i forhold til vores sædvanlige praksis. Lidt mere skarphed og præcision kunne man nu godt gennemføre i køkkenet, uden at man skal frygte, at den afslappede charme ryger. Summa summarum: Når alle knive er slebet, og blussene brænder lige på Susu, har stedet potentiale til at blive et godt sushialternativ på det indre Nørrebro. Priserne er sympatiske, stemningen er god og indretningen cool-trendy på den tilbagelænede måde. Vi vover en anbefaling af sushi hos Susu.