Det gamle hvide country club-hotel i Skovshoved har levet en mildt sagt meget omskiftelig tilværelse de senere år. En slipstrøm af køkkenchefer er passeret gennem svingdøren, koncepter er indført og skiftet ud, og kvaliteten har svinget tilsvarende. Der var til eksempel et stykke vej fra Nikolaj Kirks vilde innovationer til det sørgmodige italienske økonomikøkken man senest forsøgte at køre, inden nye folk kom til og luftede ud for alvor i de gamle lokaler. Anders Houmann er ny restauratør på stedet, og det er en erfaren herre med så flotte steder som restaurant Kanalen, M/S Amerika og The Dining Room på samvittigheden. Man fornemmer tydeligt, at der er sammenhæng og kvalitet tænkt ind i alle detaljer på det nye spisested. Restauranten er nu blevet til et brasserie-køkken, hvilket virker som den helt rigtige idé. Hvis man skal genoplive en gammel evergreen, må der mennesker til, og det kommer der ikke nødvendigvis i Skovshoved, hvis konceptet er utilnærmeligt madtempel med otte borde og en kuvertpris på 1.500 kroner per næse. Nu er det en hyggelig, uformel atmosfære, man kommer ind i. Man sidder ved små borde i mørkt træ, tjenerne farer ind og ud fra køkkenet gennem en centralt placeret bar; den fine, gamle terrasse med det svungne glastag er naturligvis bevaret. Den centrale idé i køkkenet er en rotisserie-grill, hvor man svinger både kalv, svin, hanekyllinger og lam. Man har også et par fornuftige fiskeretter og et udvalg af forretter, der burde kunne tilfredsstille næsten enhver smag. Der er foie gras til den fine appetit, risottoer til den sultne og salater til den lette. Min gæst havde naturligvis en fin appetit, så hun nappede foie gras'en. Den kostede 95 kroner og var virkelig glimrende. Fin konsistens og let rosa farve med en fremragende kvædekompot og en stribe reduceret balsamico. I glasset kom der en Baumes de Venise. Udmærket om end måske lidt for dessertmassiv i sødmen til foie gras'en. Selv var jeg sprunget på risottoen med karljohansvampe og kantareller (75 kroner) og den var lige så glimrende. Cremet i konsistensen og med en fornem mængde svampe i. Måtte der være kommet en skefuld mere på tallerkenen? Gerne for min skyld. Godt med skønhedsfejl Hovedretterne var også gode. Min gæst havde valgt coquelet'en (en lille hanekylling, 158 kroner) og den var godt stegt, måske på kanten til det tørre, synes min gæst. Tilbehøret var en god kartoffelkroket med urter, en salat, en glimrende brun fond og majs i en let, cremet sauce. Sidstnævnte var måske ikke helt vellykket denne aften - de smagte for meget af et kraftigt skud hvid peber. Men ellers var det bestemt en god, hæderlig brasserie-ret i den gavmilde, afslappede stil. Jeg havde valgt den stegte multe (150 kroner) og trak nok det længste strå, hvad angår aftenens hovedretter. Multen var perfekt sprødstegt og blev serveret med letdampede grønne bønner med et fint bid i og en kraftig piment-eschabeche-sauce med rød peber, kapers og urter. Kartoffelkroketten fulgte også med til denne ret. I glasset kom der en delikat newzealandsk pinot noir, elegant og fyldig og en fin ledsager til den kraftigt stegte multe, der godt kan spille lige op med en fornuftig rødvin. I dessertafdelingen lovede tjeneren, at køkkenet denne aften kunne diske op med byens bedste chokolademousse. Min gæst meldte sig frivilligt til at se, om han holdt, hvad han lovede. Og vist var den da udmærket, den gode chokolademousse, men så heller ikke mere ophidsende. Lidt mere karakter havde ikke skadet. Aftenens venlige mousse blev serveret med en god klat hjemmerørt vaniljeis. Jeg forsøgte mig med den braiserede ananas, der lå i en lage med stjerneanis og andre eksotiske krydderier. Ananassen smagte fint og var forholdsvis let og frugtig i sin lage. Den hjemmerørte vaniljeis fulgte også med her - og man kunne nu godt have været lidt mere rundhåndet med den skefuld. Fint niveau Vi valgte at prøve kaffe i den nye sofalounge på stedet (fredag og lørdag til kl. 03) og afsluttede regnskabet ved bordet for selve middagen med en regning på 938 kroner. Ikke galt for det gode og kvalitetsbevidste niveau, som køkkenet generelt havde kørt aftenen igennem. De små svipsere var nok mest i skuffen for skønhedsfejl eller spørgsmål om personlig smag. Og det kan skam gøres endnu billigere på stedet. Aftenens menu på Skovshoved byder på tre retter inklusive vin for 398 kroner. Virkelig et godt tilbud, når standarden holdes på dette niveau. Brasseriet henvender sig naturligvis ikke kun til middagsgæster. Travle familier kan også lægge vejen forbi til en gang moules frites til 125 kroner og være ude efter en time. Og køkkenet serverer endda også ud af huset, så alle muligheder er åbne. Når prisen sættes over for kvaliteten, må vi af med fire pæne huer og en anbefaling til det nye brasserie på Skovshoved Hotel.