Kuk Kuk Kuk Kuk - faldera! Skoven var frisk og grøn og vejen fra Hjortekær til Raadvad stod med brede bøge og bugtede sig i bakkedal. Ænderne snadrede i skovsøerne, og hjortene hoppede omkring og stillede sig i imposante positurer, hvis der nu skulle være en enkelt trommesalsmaler til stede. Der var kanoentusiastiske fædre, der råbte »Padl, padl for satan« til deres unger, når de usportslige rollinger blev distraheret af det boblende liv under overfladen og gav sig til at fiske haletudser i stedet for at bruge pagajen. På golfbanen inden for de røde porte fyede det med Ping, Spaulding og Titleist fra desperate drivere og hvidtjørnesletten blomstrede i en overflod af hvidt flor, så de krogede træer på afstand kunne ligne bonsai, der var blevet pudret med florsukker. Oven over det hele brølede den sene majsol ned fra en skyfri himmel. Sommeren havde meldt sin ankomst. I Raadvad ligger der en kro på en bakke. Den hedder overraskende nok Raadvad Kro - og har ligget på den bakke i masser af år. Fra terrassen er der udsigt ud over skoven, søen og Raadvads smukke gamle huse, og på en god dag er det velsagtens et af de mere pittoreske steder, man kan opholde sig, hvis man vel at mærke bryder sig om naturen - det billige skidt. Man kan både spise frokost og middag på stedet; vi valgte frokosten i det grønne og fik et bord på terrassen. Ejer og daglig leder på stedet er Vibeke Kjærgaard-Lindemann, og hun har valgt at satse på et enkelt frokostkort med lidt franske eller sydlandske undertoner. Der er en sildeanretning og asparges at finde - men det traditionelle smørrebrød er skiftet ud med f.eks. kroens egen charcutterietallerken til 95 kr. med pølser og patéer eller frokosttallerkenen serveret på croustini til 145 kr. Min gæst snuppede aspargesene til 105 kr. efterfulgt af dagens frokostfisk - smørfisk til 125 kr. Selv sprang jeg ud i frokostmenuen, der kostede henholdsvis 195 kr. for to retter og 245 kr. for tre retter. Den bød på tuntartar og perlehøne i dag. Asparges med bid Vinkortet er ret velassorteret. Der er - slag på tasken - en 25 hvide og måske 30 røde vine at vælge imellem. Da det trods alt 'kun' var en frokost, gik vi efter en halv flaske hvid og nåede frem til en 1998 Bourgogne, La Vignée fra det gode hus Bouchard Père & Fils. Klassisk Chardonnay, gylden og fyldig, forholdsvis meget syre til en start, men lidt skovluft i glasset gjorde underværker. Den var veltempereret - ikke for kold. Min gæst fik en anretning asparges - en 3-4 grønne og to pæne hvide serveret med en lille håndfuld friskpillede fjordrejer og lidt citroncreme. Aspargesene var velkogte og med godt bid. Var det danske, hvide asparges? Så havde vi nok fået det at vide, men de var da gode, i hvert fald. Og asparges og fjordrejer under en knaldblå himmel bør nærmest kunne gøre én lykkelig. Man kan altid diskutere hvor heftigt et bid, man foretrækker i friske asparges: Kokken var i hvert fald i gruppen, der gik efter de sprøde varer; nogle ville måske foretrække, de fik et minut eller to mere i bassinet. Citroncremen var let og diskret i smagen og klædte rejer og asparges. Tuntartaren ankom i tre små tårne med lidt kørvel på toppen. Virkelig frisk tun - lækkert, om end man godt kunne have krydret den en anelse. Der kom i hvert fald gang i salt- og peber-kværnen. Dertil var der tre stykker ristet flutes, penslet med olie og i midten en kop kørvelcappuccino. Det var en let pisket, skummende creme med masser af hakket kørvel i. Det fremgik ikke helt, hvordan man skulle indtage retten. Skulle man drikke kørvelcappuccinoen eller hælde den over tartaren? Jeg prøvede mig frem - og fik ikke skældud af tjeneren, så retten gav et vist frirum for personlig udfoldelse. Shocking pink suppe Hovedretterne dukkede op efter en passende pause. Min gæst fik et pænt stykke smørfisk anrettet på lidt friskdampet spinat og kantet af med kaperssaucen. Fisken var glimrende. Fast i kødet og velsmagende; den friske spinat ligeså. Saucen til gengæld var ikke så heldig lige denne dag. For det første var tallerkenen ikke varm, hvilket gjorde, at den ret fede og massive sauce hurtigt stivnede på tallerkenen. Smagen var påfaldende sødlig, hvilket gav et ikke helt heldigt sammenstød med kapersenes salte syrlighed. Og så var konsistensen for solid til en elegant frokostret. På min tallerken ankom et stykke velstegt perlehøne med halve sherrytomater og hvidløg og en mørk, ret kraftig hønseglace. En yderst gavmild mængde små kartofler fulgte med i en skål. De var ikke så spændende rent smagsmæssigt. En pæn ret, som man måske nok kunne have lavet i en lidt lettere variant, når nu det var frokost. Lidt grønt på tallerkenen havde ikke skadet, og saucen kunne måske være lettet en anelse. Men smag og tilberedning var absolut udmærket. I dessertkøkkenet fandt min gæst frem til en rabarbersuppe til 72 kr. Det var et klogt valg. Mere sommerligt kunne det dårligt blive. Suppen var shocking pink og smagte af den danske sommer. En lille ø af en virkelig god, cremet basilikumis var anlagt i rabarbersøen, og der var en lille papirstynd tuille på toppen. En virkelig lækker og frisk dessert. Min menudessert var yoghurt-is i lag mellem sesamtuiles; i bunden af tallerkenen var tynde striber af, hvad jeg gætter på har været en meget indkogt portvinssirup. Fin syrlig og frisk smag i isen, der var en anelse krystalliseret, men kun i afdelingen for små skønhedsfejl. Desserterne var som sådan veldisponerede og delikate og klart med til at trække den generelle oplevelse i vejret. Godt håndværk Vi sluttede af med en regning på 621 kr., hvilket velsagtens anbringer Raadvad Kro et sted i det højere middelleje. Men nu var vi som sagt ude i tre retter mad for, at der var lidt mere at bedømme. En sildeanretning, en salat eller en vegetarburger går alle for lige under 100 kr., så et frokostbesøg i de smukke omgivelser behøver dog ikke beløbe sig til mere end en 150 kr. pr. næse, hvis man vil have et glas vin eller en kold øl til maden og en kop kaffe bagefter. Vi oplevede generelt et godt håndværk på tallerkenerne - med enkelte smuttere ved dagens frokostbesøg på Raadvad Kro. Betjeningen var meget ung og måske ikke så pokkers erfaren, men bestemt meget venlig og opmærksom. Omgivelserne kan dårligt blive smukkere - ikke mindst på denne tid af året, så står der skovtur i kalenderen, kan et besøg på kroen varmt anbefales. En cykeltur fra Hjortekær til Raadvad ligeså. Tre gode huer til Raadvad Kro og fem stjerner til den danske sommer.