Det hjemmelavede håndværk kan smages. Men før Politikens anmelder tildeler mere end tre kokkehuer, kræver det en anelse mere kælen for anretning og detaljer. I Toldbodgade ligger den lille hyggelige kælderrestaurant Told & Snaps. Vi er kun et kapselskud fra, hvor Nyhavnsstrøget ender, og hvor let til middelsvært berusede svenskere og nordmænd begynder at spejde efter de fartøjer, der skal fragte dem hjem igen. Vi stak hovedet ind en lørdag over middag. Der var stuvende fyldt. Lokalet er langstrakt med en centralt placeret bar, hvorfra udskænkningen af de store perlende fadøl foregår. Frostbidte snapseflasker i alle afskygninger kommer også herfra og håndskænkes ved bordene. Vi havde reserveret og blev placeret i fornemt selskab mellem Christian X og Dronning Ingrid. Gamle fotografier af de kongelige pryder væggene. En mindre reproduktion af nationalromantikkens penselfører par excellence, Otto Baches 'De sammensvorne rider fra Finnerup Lade', er det også blevet til. Jo, vi er i Kongens gamle København. Velskænket snaps Bordbestilling kan for øvrigt kun kraftigt tilrådes. Køkkenet er velrenommeret og har mange stamkunder. Dem der ikke havde bestilt fik lov at vente i værtshuset lige over gaden. Men så kom tjeneren skam også over og hentede dem, når der var blevet et bord ledigt. Smørrebrødsseddelen er pæn i omfang og rummer klassikerne fra det danske smørrebrødsbord, som det er kendt og elsket. De enkelte stykker - eller småretter ligger prismæssigt i lejet mellem ca. 40 kr. og 65 kr. Hele udvalget er hjemmelavet, og dagligt har køkkenet som regel yderligere et par ting, der ikke er på kortet. Denne dag var der blandt andet husets hjemmelavede sylte. Dén snuppede jeg for næsen af min gæst, som dog senere betroede mig sin generelle tilbageholdenhed over for svin i gelé. Min gæst fik sat kryds ud for husets karrysild og ribbensstegen med hjemmekogt rødkål. Selv startede jeg med en stegt sild i lage. Drikkevarerne blev til en Carls Special og en Carls Jul fra fustagen - halve fadøl gik for 22 kr. stykket. I det fine snapseudvalg endte vi med at støtte vore nordiske broderlande med købet af henholdsvis en Norsk Linie og en svensk O.P. Andersson - 50 kr. stykket. De blev så til gengæld også begge skænket til en smuk overfladespænding, som krævede veludviklede balancenerver hvis glasset skulle løftes uden spild. Lille stegt sild Karrysilden var ikke overraskende gul og blev serveret med hakket rødløg og et godt kernerigt, smurt rugbrød. Smagen var god og frisk i karrymayonnaisen, og der fulgte desuden et halvt hårdkogt æg med. Min stegte sild var glimrende og med en delikat 'porøs' konsistens. Lagen var mørk og krydret, og der var fin balance mellem sukker og eddike. Mængderne var til gengæld på kanten til det fedtede. En enkelt lille stegt sild - til to stykker smurt rugbrød (den kunne lige knapt dække det ene stykke). Det er næsten for nærigt, når man nu laver så god en sild. Læg om nødvendigt en femmer på prisen - og smid en sild mere på tallerkenen. Både gæsterne og lænkehunden skal jo ha' dobbelt sul i næste måned. Gog grisebasse Pyntesalat var der rigeligt af på begge tallerkener. Det er vel en smagssag. Personligt finder jeg det en anelse gammeldags, og portionerne bliver nemt lidt rodede, når sild, brød og hakket rødløg ligger og gemmer sig ovenpå, under og omkring krølsalat. Strengt taget er det vel heller ikke det mest naturlige tilbehør til sild. Der var nu en god rigelig ventetid, før de næste stykker ankom. De for øvrigt meget venlige tjeneres kapacitet var denne frokost presset til grænsen. En enkelt mand mere på holdet ville ikke have været af vejen. Men endelig stod ribbensstegen og lunede sig ved rødkålen på min gæsts tallerken. Der var på dagens gris en del at skære fra, men selve kødet var meget velsmagende og saftigt og sværen var god og sprød. Rødkålen smagte også fint af jul og havde en god fast konsistens. Også den hjemmelavede sylte var bestemt udmærket og solid. Det var nemlig ikke den ofte sete gang blæver med små stykker ubestemmeligt kød i. Pæne møre stykker grisebasse i en god gelé. Mængderne var rigelige, og der fulgte både agurkesalat og rødbeder til - foruden en lidt for tam taffelsennep. Der måtte godt have været lidt mere bid i dén. Det havde klædt sylten. Igen var der rigelige mængder krølsalat på tallerkenen og også lidt skivet tomat (som man næppe havde savnet, hvis de havde været fraværende). Anonym ged Vi fandt søreme plads til to afsluttende stykker med ost. Gedeost i olie til min gæst og gorgonzola til mig. Igen var ventetiden både på at få stykkerne bestilt og få dem serveret lige ved at være i overkanten. Gedeosten var ikke den mest interessante ved denne frokost. Man kunne nok finde en mere smagfuld og mindre anonym ged uden at skræmme nogen med at få uld i mund. Gorgonzolaen kom med løgringe og æggeblomme for dem, der har de lyster. Der fulgte endvidere et godt ristet rugbrød til. Osten var cremet og fuldmoden, og mængderne var endog meget rigelige til de små stykker rugbrød. Med to danskvand for at rense ganerne endte vi med at skylde smørrebrødsjomfruerne 432 kr. Heraf stod maden for de 248 kr. Det anbringer Told & Snaps i det pæne middelleje for, hvad angår byens frokostrestauranter. Kvaliteten er gedigen, og udvalget er som sagt klassisk og traditionelt. De fire huer, mener jeg, kræver lige en anelse mere kælen for anretning og detaljer, end vi mødte på tallerkenerne ved denne frokost. Men det bør nu ikke afholde nogen frokostherrer og -damer fra et besøg. Atmosfæren er hyggelig, det hjemmelavede håndværk kan smages, og Told & Snaps er afgjort en god oplevelse i kategorien for den klassiske danske frokost. Tre stivede kokkehuer må sendes til Toldbodgade med en anbefaling.