Tendenser har det med at gribe om sig. Og når det er gode tendenser, så jubler vi. Det er præcis det, der sker, når flere af Københavns dyreste italienske restauranter på den ene eller den anden måde knopskyder med billigere varianter og gode hverdagsprisrelaterede spisesteder. Seneste skud på denne gode stamme, der er til at betale, er Il Grappolo Blus nye sted nær Amaliehaven, hvor lyset strømmer ind ad de store vinduer vendt mod havnen, og hvor de cremede vægge gør selv en gråvejrsdag lys og venlig. Stedet hedder Tombola, og netop tal er udsmykning på de ellers enkle vægge. Når regningen indfinder sig, trækker man et nummer af lykkeposen og ser, om man rammer dagens frinummer, så man slipper for at betale regningen. Ganske som i en tombola. Men selv om man nu ikke vinder dagens middag, så slipper man fornuftigt fra at spise hos italienerne ved vandet. Måltidet er bygget op fuldstændig som hos den dyre 'storesøster', men indholdet er langt mere rustikt og enkelt og råvarerne ikke så bekostelige. Alligevel er der tale om, at man kan - hvis man er sulten nok - få hele det store måltid med antipasti, pasta, hovedret, ost og dessert. Det koster 95 kr., hvis man bliver ved antipastien, 195 kr., hvis man fortsætter med tre slags vidunderlig hjemmelavet pasta, 295 kr., hvis man også kan spise hovedret, og 345 kr., hvis man slutter med ost eller dessert. Skulle man være til både ost og dessert - hvilket jeg tror, de færreste er, da maden er rigelig og af den rustikt mættende type - bliver det 395 kr. Det åbner jo for visse muligheder, og da man ydermere kan nøjes med en af kategorierne, f.eks. hovedretterne alene for 115 kr., kan man mageligt gå i byen sidst på måneden og lade sig forkæle i det små. Italien på langs Vinene er tilsvarende humane i prislejet. Et lille velvalgt udsnit af Italien på langs, og alle vine serveres i glas. Prisværdigt. Billigste vin koster 165 kr. for en flaske Montepulciano d'Abruzzo 2004 fra Umani Ronchi og som glas 48 kr. Dyreste vin, en Brunello di Montalcino 1997, Quercecchio, koster 695 kr. Vi indledte med et glas prosecco (mousserende vin) til 48 kr. per glas og fortsatte med en flaske Nebbiolo Langhe 2003 fra Barbaresco. Friskbagt brød på bordet og en stor flaske italiensk Panna (vand) til 45 kr. Efter en kort ventetid begyndte de små herligheder at komme trillende. Antipastierne blev serveret på fade, ligesom pastaen gør, så måltidets fælleselementer virkelig holdes i hævd. En række fint skårne pølser og parmaskinke, syltede grøntsager og oliven, dybstegte panerede små pakker med risfyld, kartoffelfyld og brødfyld lægger en gedigen bund, så enhver vinbonde må være lykkelig. Da vi troede, vi var færdige med denne del af maden, kom der minsandten to små fade til med alverdens olivenoliemarinerede eller stegte grøntsager, og hvem kan modstå den skønneste hvidløgsaubergine drivende af olivenolie? Gnocchi og cremet tomat Så fulgte pastaen efter en passende pause. Tre utrolig velsmagende og meget forskellige anretninger fra gnocchi med pesto til rigatone med svampe i cremet tomat. Havde jeg ikke været på arbejde, var jeg stået af og gået til desserten nu. For disse pastaer er noget af det bedste, jeg har fået i mange år, og jeg ville hellere have spist pastaerne op end levnet for hovedrettens skyld. Den var nu også helt i orden, men bare mere ordinær. Et glimrende stykke saftigt perlehøne var mit valg, mens medspiseren fik stegt havtaske. Tilbehøret var ens i form af grønne bønner og ovnstegte kartoffelbåde, og alt var lavet med omhu og smagte dejligt. Der er tre hovedretter at vælge imellem, og den sidste mulighed var denne aften den italienske variant af wienerschnitzel, men så tror jeg, at man ville have fået for meget panering på én aften. Tiden var nu kommet til desserterne, og her kunne man vælge mellem tre yndede italienske retter: frugtsalat, udvalg af hjemmelavet is og tiramisu. På mange måder minder Tombola om de gode små sidegadesteder i Rom, hvor man har et meget begrænset og uprætentiøst udvalg, men hvor maden bare smager så godt. Drivende af likør Valget faldt på en tiramisu, og her var der virkelig tale om italiensk knowhow. Den var luftig, drivende af likør og kaffe og samtidig ikke spor smattet. Nu var jeg mere end almindeligt mæt og måtte bede om dobbelt espresso at fordøje på. God og stærk til 28 kr. for en doppio. Tjeneren var sød og imødekommende hele aftenen og undskyldte meget, at han ikke talte dansk. Til gengæld var han lydhør over for de dryp af sprogundervisning, der kom fra bordet. Regningen for hele herligheden, der altså let kunne have været halveret, blev til 1.044 kr. for to, men jeg har flere bekendte, der allerede har afprøvet stedets evne til med smil at servere en enkelt hovedret og et glas vin, og så kan man uden problemer spise for under 200 kr. per snude og 250, hvis man også får et udvalg af alle tre desserter. Trods det meget enkle, lidt bondske, køkken, er både sted, betjening og det lille vinudvalg så fint, og maden så gedigent fuld af smag, at dette måltid fremkalder fire huer. Folkene bag Il Grappolo Blu har åbnet et lyst og dejligt sted med pragtfuld udsigt og overkommelige priser. Maden er gennemført, rustikt enkel og i orden - selv om vi ikke vandt spor i tombolaen.