Thai Spice er kvalitetsbevidst i økonomiklassen. Der har ligget adskillige restauranter på stedet; en overgang var det næsten, som om der var åbnet en ny hver gang, man kom forbi. (En gang brændte stedet vist endda ud som følge af et voldeligt opgør i den mere kontante ende af restaurationsbranchen. Der var i hvert fald mere end bare røg i køkkenet. Alle vores forventninger om at finde et halvtomt lokale med tre forårsruller på en skåret tallerken blev gjort til skamme. Det viste sig, at der var stuvende fyldt. Ud af højttalerne strømmede cool newyorker-loungejazz fra en saxofonkvartet, og snakken gik over bordene. Der var lige et enkelt tilbage til os bagest i lokalet. Mange Menuer Vi satte os lettere forbløffede og slog op i kortet. Det indledes med et større antal menuer, som man kan møde det på mange asiatiske restauranter. Et skønsomt udvalg af thai-køkkenets evergreens går for 175 kr. og opefter. For den sum får man den klassiske Tom Yam Ghung-suppe med kongerejer, forårsruller, kylling med chili og en gang dybstegte bananer til dessert og en kop kaffe. Menuerne får flere retter og bliver mere varierede op til en stykpris på 265 kr. Vi valgte dog at gå a la carte-vejen for at kunne prøve de lidt mere specielle retter. Lækre Fiskefrikadeller De delikate Tod Man Pla, fiskekager/krydrede fiskefrikadeller, var nemlig på kortet for 58 kr. Det lykkedes mig at snuppe dem for næsen af min gæst, der fornærmet måtte tage til takke med små, thailandske forårsruller, ligeledes 58 kr. Derefter blev det til and i rød karry til 128 kr. til min gæst og kylling stegt med chilipasta og lange bønner til mig (98 kr.). Vi startede med en enkelt gang rejechips til 25 kr. For nu at prøve noget andet end husets vin eller den traditionelle thai-øl endte vi med at drikke mangojuice og lychee-juice (juice af kærlighedsfrugter) til 20 kr. stykket, samt to mineralvand til 18 kr. Nabobordet undrede sig noget. Jeg vil ikke udelukke, at de overvejede hvem af os, der var på Minnesota-kuren. Sprøde Rejechips Rejechipsene var sprøde og gode og juicerne udmærkede. Det var ikke friskpresset mango eller lycheejuice, men for en flad tyver kunne de bestemt passere. Forretterne var også fine. Vi modtog hver et lille aflangt fad med henholdsvis fiskekager og forårsruller. Sidstnævnte var små og sprøde med et udmærket fyld i. Jeg har oplevet thai-ruller endnu mindre og mere elegante, men de var helt i orden til prisen og velsmagende. Tilbehøret var en stilfærdig sur-sød sauce af et lidt mere hjemmelavet tilsnit, end man ofte møder dem. Fiskekagerne var vældig gode. De var sprøde, på størrelse med en lille tændstikæske i diameter og godt krydrede. Der var lidt rød karry i blandingen og sandsynligvis finthakkede lime-kaffirblade eller thai-basilikum, som det hører sig til. De fulgtes ad med den typiske sauce eller relish på frisk agurk og rødløg. Godt og veltillavet. Hovedretterne lod vente noget på sig. Den uhyre høflige tjener beklagede, at vi var kommet på et lidt uheldigt tidspunkt, hvor næsten alle lige havde bestilt, hvorfor der var voldsomt pres på køkkenet. Der gik så også en rum tid, hvilket er ærgerligt, men hvad der en sjælden gang kan ske. Det vigtigste er, at man bliver gjort opmærksom på det og ikke bare får lov at sidde og glo på en stresset tjener, der klirrer desperat forbi med overlæssede bakker uden at se nogen i øjnene. Der var også underholdning i ventetiden, idet en svensk forretningsmand var så venlig at dele sin mobilsamtale med alle os andre på det særlige engelsk, man taler i Skåne. Skarp and og hot kylling Hovedretterne var nu udmærkede, da de endelig kom. Hvorfor min gæsts and i rød karry lige skulle koste 128 kr. og dermed være kortets dyreste ret var måske ikke helt klart. Den savnede den sidste, overbevisende rundhed i smagen og fremstod lidt for skarp. Andekødet var heller ikke så spændende, men grøntsagerne i retten var delikate, sprøde og friske. Kyllingen med chilipasta var hot og velsmagende. Saucen havde en flot dybde og en let sødme, og de såkaldt lange bønner (der sådan set bare var almindelige grønne bønner) var fine og sprøde. En udmærket hovedret. Risene, der fulgte til begge retter, var letklistrede og snehvide, som man gerne får den. Desserterne blev en gang kokosis til min gæst og dybstegte bananer på thailandsk manér med sesamfrø til mig - begge dele kostede 48 kr. Kokosisen var næppe hjemmelavet men udmærket. Der var små stykker kokos i blandingen, og den var fint cremet med en god konsistens. De dybstegte bananer var glimrende - fint sprøde og lidt grovere i dejen, end man ofte møder dem. Sesamdrysset klædte dem, og endelig fulgte en lille, stilfærdig kugle va-nilleis. 539 kr. var der soldet for i Thai Spices favør til slut. Det er ikke urimeligt for to gange tre veltillavede thailandske retter med drikkevarer - om end sidstnævnte holdt sig i den ikkealkoholiske genre. Thai Spice leverer en god standard til en fornuftig pris. Det er forholdsvis traditionelle thailandske retter man holder sig til i kortet, men man fornemmer, at der hist og her bliver gjort lidt mere ud af detaljen, så indtrykket hæver sig op over middel. Vi er stadig i økonomiklassen, men i et leje, hvor det kan lade sig gøre at lave ordentlig thailandsk mad for pengene. Atmosfæren er afslappet og betjeningen som sagt meget venlig - om end stedet denne aften nok var noget underbemandet. Tre thailandske nytårshuer til Thai Spice.