Bornholm, Bornholm, Bornholm ... du' min dejlige ferieø«, trallede dansk tonefilms lyslokkede charmeklud Ib Mossin med Sven Gyldmarks orkester i den syvende udpining af 'Far til Fire'-konceptet helt tilbage i 1959. Nærmest en turistfilm med indlagt handling. Det er de samme seværdigheder, førstegangsturisterne sværmer om i dag, og sine steder er det næsten, som tiden er stået stille ovre på øen. De snævre gader, pudsede huse i stærke farver, bindingsværket, røgeriernes karakteristiske skorstene og Bornholms måske ypperste særkende, selve landskabet, klipperne, lyset og det blå, blå hav forandrer sig ikke. Der vokser stadig figentræer i Gudhjems små smøger og den yderste udpost, Christiansø, besejles stadig af det kridhvide veteranskib 'Chimera'. Man forventer næsten at se aktører fra en svunden tid på dækket, når 'Chimera' glider ind i aftensolen og lægger til kaj i Gudhjems lille klippehavn. Kvinder med hat og parasol og mænd i lyse sommerhabitter på gennemrejse fra forrige århundrede. Går man mod Svaneke fra Gudhjem, kommer man til det lille fiskerleje Melsted. Her er idyllen næsten uvirkelig en sommeraften med høj himmel og lange skygger på asfalten. Med fødderne i sandet og havudsigt, så langt øjet rækker, ligger Melsted Badehotel. En gammel kending på øen, der var ved at sygne hen, før den kom til ære og værdighed igen og genopstod som en moderne klassiker. Topstyret nostalgi Der er noget på en gang eksklusivt og nostalgisk over ordet 'Badehotel'. Fordums storhed, hvide duge, tungt porcelæn, frønnede havebænke og duften af den danske sommer i det strøgne sengetøj. Meget af nostalgien kan findes i Melsted, men tilført en god portion moderne, rationel hoteldrift; værelserne er lyse og lette og nyrenoverede - en puttinggreen og en smukt anlagt kroketbane er med til at tilføre stedet en ekstra prik over i'et. Og så er der køkkenet. Den gamle kliché (som desværre stadig er gældende hist og her) om, at hotelrestauranter er en skuffelse, gælder ikke her. Der er et målbevidst, talentfuldt og engageret hold i køkkenet: Jakob Østergaard er køkkenchef - en erfaren og sikker herre, der blandt andet har svunget piskeriset på Boserups Kærlighed, Café Victor, BaseCamp, og Restaurant Capo. Han har Ricco René Albér med sig i køkkenet, og restaurantchef Morten Drachmann tager sig af gæsterne. Her er overblik og god service, uden at det bliver anmassende. Man er i kyndige, effektive hænder som gæst. Østergaards kort er forholdsvis klassisk fransk i udtryk og håndværk - men råvarerne er det bedste Danmark - og ikke mindst Bornholm - kan tilbyde. (Med visse tilføjelser fra Frankrig og Italien ...). Den store torvemenu Vi sprang på den store menu for at komme lidt rundt i Østergaards køkken - og gik også efter den tilhørende vinmenu. Først: En klassisk foie gras-terrine blev serveret med lidt delikat feldsalat a part, tilsmagt næsten minimalistisk med en rigtig god olivenolie og en rund balsamico-eddike og lidt havsalt. Endvidere en tynd skive af, hvad der viste sig at være en af køkkenchefens signaturer på stedet: grillet landbrød. Vældig godt. I glasset en flot Spätlese, Selbach-Oster, 2001. Stadig stor friskhed - tilbageholdt sødme. Vi fortsatte med en vældig delikat mellemret: sprødt ristet sandart på en urterisotto med grønne asparges. En lille himmerigsmundfuld. Flot, grøn risotto med fin urtesmag og en smukt stegt fisk, der både var saftig og smagfuld. Vinmenuen bød nu på et glas Chardonnay fra Francis Ford Coppolas vingård i Californien. Coppola laver to chardonnayer - dette var hans 'almindelige' - men bestemt stadig glimrende. Frugt - næsten eksotisk i smagen og en god bund af fad. Nu stod der okse på menuen. Igen smukt stegt, meget mørt kød med et tilbehør af fine, spæde vårgrøntsager heriblandt nye, grønne bønner og en smukt reduceret madeirasauce på basis af kalv. Superklassisk, men meget elegant. En 'moderne' servering af den traditionelle 'fine bøf med sovs til'. Meget velsmagende. Vinmenuen rejste nu til Sydafrika: Shiraz, Plaisir du Merle, 2001. Her var styrke og fylde til at tage kampen op med selv den kraftige madeirasauce. Elegant vin. Vi fortsatte med en lille osteservering, en rødkit på komælk og en blandingsost på får, ged og ko. Navnene er desværre undsluppet den uvorne anmelder i blæsten over Bornholm. Vinen var en Recioto fra Valpolicella - et interessant valg. (Reciotoens druer tørres let, hvorved smagen intensiveres yderligere til en fløjlsagtig, sødmefuld vin). Meget velfungerende. Desserten var en hyldest til en af de dejligste smage i den danske sommer: rabarber. En lille, meget blød og cremet rabarber creme brulée - med stykker af rabarber i og dertil en rund og lækker rabarber parfait. Endvidere et miniatureæg af en tæt chokoladecreme (ganache), som spillede fint sammen med den tilbageholdte syrlighed og friskhed fra rabarberen i de to øvrige indslag. Dertil en ret forrygende afslutning på vinmenuen: Eiswein på Gewürztraminer fra Schloss Sommerhausen, 2000. En guldmedaljevin, der i visse nuancer næsten smager af rabarber. Stor elegance , fornemt styret sødme. Håndværk og personlighed Med diverse kaffe og perlende Hildon-vand sneg vi os lige over de 2.000 kr. for denne aftens Bornholmske udskejelser. (Fem retter inklusive vinmenu går for 895 kr.) Mange penge, ja - men det kan gøres langt billigere på Badehotellet, hvis man ikke nødvendigvis skal ud og prøve paletten i den store torvemenu med de store vine til. Er det et par retter og et afslappet glas vin, man går efter, bør to personer kunne slippe derfra for en 400 kr. pr. næse. Men Østergaard og Co. leverer bestemt den vare, der skal til i det højere prisleje. Kyndigt, præcist håndværk, velsmag og personlighed. Tonen er generelt holdt mere klassisk end voldsomt innovativ. Allerede næste dag var menuen en ganske anden: cheviche af friskfanget torsk, derpå ristede jomfruhummere i egen bisque, en hovedret på bornholmske unghaner og nyt fra dessertkøkkenet. Og oplevelsen af at sidde i den lyse restaurant eller på terrassen i solnedgangen over klippeøen, er noget ganske, ganske særligt. Husk at bestille bord på de smukke aftener, der bliver rift om pladserne. Går vejen i sommermånederne over Bornholm, så er Melsted Badehotels køkken et af de absolut bedste på øen. Det er fire huer og en anbefaling værd.