Der er mange måder at flygte fra mørket på. Når november trækker de sidste livgivende lux-værdier ud af dagen, og vinterdepressionen står tung og mægtig i entreen, griber mange til nærmeste tilbudsrejse eller en lampe med antidepressivt lys. En billigere løsning kan være at sende smagsløgene på vinterferie sydpå. Og byen har netop fået en velegnet ny restaurant, der tager sig af det solvarme marokkanske køkken. La Marocaine på H.C. Ørstedsvej er et par måneder gammel; før lå her en café. Nu er der kommet bølgende stoffer i spraglede farver i loftet og brændte krydderier i køkkenet. Værtinden og kokken er fra Meknes i Marokko og satser på et uprætentiøst, afslappet marokkansk køkken, som hendes mor har lært hende at røre i gryderne. Ikke så mange dikkedarer: mad derhjemmefra, som hun kender det. Man modtages i restauranten med dadler og mælk, som det er tradition i Marokko. Vi slog osned i den lille sofagruppe, hvor man kan varme øjnene på en coffee- table book om marokkanske interiører og spekulere på, hvorfor man ikke har et mosaikspringvand med rosenblade i sin egen entre, når nu det er så pænt. Minsandten om køkkenet ikke også kom med en kir-inspireret velkomstdrink uden beregning. Klassiske berber-retter Menukortet rummer et lille, pænt udvalg af marokkanske klassikere deriblandt også et par berber-retter (berberne er et nordafrikansk folk, der lever i og omkring Atlasbjergene). Der er en tre-fire forretter og det samme antal hovedretter og desserter. Priserne svinger i det højere mellemleje. Forretter for en 70-80 kr. Hovedretter omkring de 170 kr. Vi prøvede os lidt frem med anmeldergaflen og snuppede derfor hele tre forretter. Forskellige marokkanske salater (79 kr.) ankom i mange små skåle. Krydrede, delikate små appetitvækkere, enkle i tilsnittet, men ofte med en lidt usædvanlig krydring. Salater på tomat, rød peber, grøn peber, aubergine, kartoffel eller bønner krydret enten stærkt eller sødt og ikke sjældent med den i det marokkanske køkken allestedsnærværende kanel. Ikke alle var lige spændende, men der var god smag og overraskende krydring i flere af de små skåle. Min gæst prøvede samtidig den klassiske suppe: harira fassia (79 kr.). Kortet fortæller, hvordan denne suppe har stor betydning i det marokkanske køkken og ofte spises under ramadanen. Den består blandt andet af linser, småtskårent kød og kikærter. Hariraen skuffede desværre fælt denne aften. Der må simpelthen skues op for krydringen. Min gæst sad med noget, der mindede om en tyk tomatsuppe uden synderlig karakter. Der var tre små kødstykker i. Væsentligste ingrediens var pasta brækket i små stykker. Kedeligt. Til gengæld var den såkaldte pastilla-cocktail (89 kr.) udmærket. Pastilla er en papirtynd dej, der minder om den tunesiske brique-dej, som man kan møde som store, sprøde dejpakker med diverse fyld. De marokkanske pastillaer var meget mindre - på størrelse med trekantede wontons. Sprøde, stegte dej-trekanter med henholdsvis reje, avocado eller kødfyld. Rejerne var måske en anelse fiskede i smagen, men dog stadig delikate. Avocado-fyldet var nok det bedste; kødfyldet var så sødt og fuld af kanel, at det lige var ved at blive til en kage. Men dog bestemt en udmærket lille forret. Til forretterne kom der et udmærket,lunt brød tilsmagt med kommen. Husets hvidvin var en Chardonnay til 45 kr. glasset, der ikke gjorde så meget væsen af sig. Lam og syltede citroner Begge hovedretter var tilberedt i den velkendte, cylinderformede ler-cocotte, tajinen. Min gæst fik lam med artiskokker, syltede citroner og ærter (189 kr.). Ærterne var måske nok det mindst interessante ved retten, men i øvrig var smagen meget fin. De syltede citroner gav god karakter til retten og lammekødet, der lå i sin egen gode sky, var supermørt og velsmagende. Min kadra-kylling(169 kr.) var også udmærket. I kadra-tilberedningen indgår ifølge kortet syltede løg og mandler. Løgene var ikke så toneangivende lige denne aften, men der var en håndfuld ristede mandler i retten og desuden stykker af den saltsyltede citron. Tilbehøret var nogle stegte/ovnbagte grøntsager: kartofler, gulerødder, courgette. Lidt mere krydring af disse havde måske ikke skadet. Vi prøvede en marokkansk rødvin til hovedretterne, en Bonassia Estate Cabernet Sauvignon/Merlot 2001 til 245 kr. Der var måske ikke det store raffinement, men til gengæld masser af smag, sol og krydring, og en marokkansk vin må næsten prøves. I dessertudvalget fandt vi frem til appelsinsalaten med forårsruller af dadler til 89 kr. og marokkanske petitfours til 79 kr. Begge dele var gode og veltilberedte. Appelsinsalaten var småtskårne appelsinfileter serveret med en sprød rulle af pastilla-dej fyldt med sødt og velsmagende fyld af dadler og nødder. Salaten var drysset med kanel, som det hører sig til i Marokko. De små petitfours var en kurvfuld delikate små kager med et fyld i slægtskab med pastilla-rullerne til appelsinsalaten. Forskellige nødder, dadler, figner, tørret frugt og en enkelt lille kage med kokos. Gode, lidt tørre og også ret søde og solide i længden, som nordafrikansk bagværk ofte er. Man tømmer ikke kurven, medmindre, den søde tand er usædvanlig velvoksen. Traditionel myntete Til desserterne anbefalede vores meget søde værtinde og kok husets myntete. Den ankom i en lille, fin metalkande og blev serveret traditionelt ved at blive skænket fra stor højde ned i glassene, så teen skummer. Glassene skal hældes tilbage i kanden nogle gange, så smagen udvikler sig mest muligt. Sødt og velsmagende. Regningen for dette besøg sneg sig over 1.000 kr., men det behøveret besøg i La Marocaine ikke at koste. Kortet rummer til eksempel hele fire trerettersmenuer, som dækker et bredt udsnit af det marokkanske køkken. Menuerne koster 250 kr. stykket, så to personer bør kunne tage en rundtur i de marokkanske retter for en 7-800 kr. med en stilfærdig flaske vin og vand til. Ikke helt billigt, men trods alt rimelige priser, når maden er delikat og »som vor mor lærte os at lave den«. Og det var den for de fleste retters vedkommende ved dette besøg. Enestevirkelige nitte denne aften var suppen. Lidt mere karakter og sikkerhed sine steder ville ikke skade, men det kommer nok, når køkkenet er kørt ind, og nogle stamgæster forhåbentlig er begyndt at vise sig. Vi lander på tre huer til marokkanerindens varme gryder.