Det græske køkken har slet ikke samme glorværdige historie som det italienske eller det franske. Årsagerne er selvfølgelig flere, men hvis man interesserer sig lidt for de kulturhistoriske spor i gryderne, kan en del af forklaringen skyldes, at Grækenland ikke i samme grad som Middelhavet-naboerne har haft en centralmagtsstyring med tilhørende hofkultur og dertil knyttet udvikling af national gastronomi. Grækenland er ganske vist et af vor kulturs storhedsriger, men samfundsstrukturen, og det, der blev vægtet i det gamle Grækenland, var meget centreret om ånden og ideerne, mens efterfølgerne i Rom var langt mere materielt orienterede. Således hyrede man i Rom dyre kokke til at udvikle skønne retter og dermed etablere et langt mere massivt grundkøkken, der kunne eksporteres til mange andre lande. Grill og simreretter Grækenland har ydermere været invaderet flere gange af andre kulturer, og det har præget gastronomien i retning af det tyrkisk-osmanniske køkken, der for totusind år siden på sin side blev afledt af det persiske køkken. I dag er det det righoldige tyrkiske køkken, man genfinder i hele Levanten i samspil med lokale egnsretter, og man kan næsten tale om et tzatzikibælte fra Grækenland og Nordafrika i vest til Indien i øst. De små mezedes hører til køkkenets gennemgående karakteristika, og så er der filodejen, simreretterne og tilberedninger, hvor maden grilles. Desserter er ofte i den meget søde ende med hang til nødder, tørrede frugter og honning, men de falder ofte uden for selve måltidet. Med denne viden i bagagen bliver mødet med et græsk måltid for mig mere respektfuldt, fordi jeg ved, at jeg ikke skal vente stor og elaboreret kogekunst, men uforstilt, hjertevarm bondekost. Og det er netop, hvad Kalimera (der betyder godmorgen på græsk) kan byde på. Rygtet siger, at det er folkene fra den nedlagte Kalisti i Classensgade, der er flyttet til Brønshøj. Heldigt for dem i Brønshøj.
Vintertriste tomater
Vi ankom en almindelig tirsdag, hvor der stadig var enkelte ledige borde, men da pladsen er trang, er det en god idé at ringe på forhånd. Vi fik straks et lille glas sød muscatvin som velkomst, og ejeren forklarede smilende om, hvad menukortet kunne byde på.
Man kan få de kendte mezedes som enkeltstående forretter til cirka 30-40 kr. per servering, eller man kan tage hele mezedes-tallerkenen med små serveringer af det hele. Det skulle vi naturligvis prøve. En velvoksen tallerkenfuld med den uundværlige tzatziki, der naturligvis er hjemmerørt og smagt til med lidt olivenolie.
Lidt skivede tomater og rødløg og feta skal der jo være, men det giver ikke det samme, når vi skriver november og tomaterne i kolde Danmark ikke smager af noget som helst.
